Her er en unik chance, da vi søger pædagogisk personale, med tiltrædelse den 1. marts 2026.
Aktivitet & Fællesskab Islandsvej, er et SEL§ 104 dagtilbud til voksne borgere med betydelig og varig kognitiv og fysisk funktionsnedsættelse.
Tilbuddet er en del af Aktivitet & Udvikling i Center for Arbejde, Udvikling og Læring i Horsens kommune.
Sammen med borgerne skaber vi rammerne om en indholdsrig og meningsfuld hverdag, for borgerne, som ser vores tilbud som et arbejde. Vi søger for der er mulighed for at deltage i aktiviteter og indgå i fællesskab med andre. Vi tilbydes aktiviteter i store fællesskaber, i grupper og individuelt. Aktiviteterne tilpasses den enkeltes behov, også på tværs af teams og ud fra interesser f.eks. praktiske opgaver, motion/bevægelse, udeliv, sang/musik, kreativitet, teknolog, beskæftigelse og sanseintegration.
Vi har ca. 100 borgere tilknyttet, fordelt på 10 teams. Du vil blive tilknyttet ét team, og vi arbejder også på tværs og du skal kunne afløse dine kolleger, når du er oplært.
Du må gerne være en kreativ og iderig person, der kan igangsætte og gennemføre aktiviteter, både individuelt og sammen med kollegerne.
De borgere der er tilknyttet Aktivitetstilbuddet, har forskellige og komplekse udfordringer der kræver en struktureret socialpædagogisk indsats. Alle har en funktionshæmning der betyder, de ikke udvikler sig alderssvarende og af denne grund har behov for støtte, omsorg og guidning i de fleste aktiviteter. Det er en borgergruppe der glædes over små ting, og vores vision er, at vi med borgeren som vejviser, sammen skaber modet og viljen til at gå nye veje.
Vi arbejder med metoderne LA2-U, KRAP, Autismepædagogik, Åben dialog, ASK, Marte Meo og kan tilbyde et inspirerende arbejdsmiljø med fagligt kompetente kollegaer og regelmæssig ekstern supervision. I løbet af dit første ½ ansættelsesår bliver du introduceret til vores faglige fundament, dyder og Vision i HPS.
Vi søger en person der er motiverende, empatisk og faglig dygtig. Du kan forvente en spændende arbejdsplads i udvikling og med en kultur, hvor vi møder hinanden i overensstemmelse med vores dyder: Tiltro, Mod & Dygtighed.
Vi arbejder fokuseret på at have et tæt samarbejde med pårørende, bostedet, og øvrige samarbejdspartner der er omkring borgeren.
- Er du god til at samarbejde?
- Arbejder du faglig orienteret?
- Kan du arbejde selvstændigt og tage ansvar?
- Kan du se dig selv i et job hvor du understøtter borgernes udvikling?
- Er du en god kollega der er imødekommende og har god humor?
Den ene stilling er en fastansættelse på 32 timer. Den anden en tidsbegrænset ansættelse på 32 timer med mulighed for forlængelse. Ved begge stillinger er der mulighed for 37 timer, ved at varetage 5 timer i en anden afdeling.
Arbejdstiden er hverdage i tidsrummet kl. 7.30 – 16.00. Der vil være dage, hvor du forventes af deltage i temadage, møder og andre aktiviteter.
Du må gerne skrive i ansøgningen hvilken af stillingerne du ønsker at ansøge. Er du interesseret i begge stillinger, skriver du det.
Nysgerrig?Ring til afdelingsleder Kirsten Lind Madsen på tlf 21390076 mellem kl 9 og 11.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhåndsaftalerne i Horsens Kommune.
Ansøgnings frist den 16.02.2026 kl 23:00Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.