Afdeling:
Børn og Forebyggelse

Arbejdssted:
Horsens Rådhus
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens

Kontaktperson:
Dorte Dalkjær

Telefon:
29661153

Ansøgningsfrist:
3. oktober 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Følg os;
  LinkedIn
  Facebook
Udviklingskonsulent til Tværgående Enhed for Læring
Udviklingskonsulent til Tværgående Enhed for Læring – Horsens Kommune 

Vil du være med til at styrke inkluderende læringsmiljøer og udvikle indsatser for børn og unge i psykisk mistrivsel? Har du blik for både strategi og praksis – og trives du i et tværfagligt miljø med høj faglighed og stærkt kollegaskab? Så er det måske dig, vi søger som udviklingskonsulent i Tværgående Enhed for Læring. 
                  
Om os 
Tværgående Enhed for Læring er en afdeling med 50 medarbejdere, der arbejder for at skabe bæredygtige børnefællesskaber. Vi rummer kommunens PPR-funktion og har ansvaret for det lettilgængelige tilbud i Horsens Kommune – en tværfaglig indsats, målrettet børn og unge i psykisk mistrivsel. 
Du bliver en del af direktørområdet Børn, Unge og Kultur, hvor vi arbejder helhedsorienteret med afsæt i kommunens nye Børne- og Ungepolitik. Vi tror på, at stærke fællesskaber og samarbejde på tværs er nøglen til at lykkes – og at udvikling og drift skal gå hånd i hånd for at skabe varige forandringer. 
 

Om stillingen 
Som udviklingskonsulent får du en central rolle i både strategiske og operationelle opgaver. Du vil være med til at understøtte ledelsen i udviklingsprocesser, bidrage til databearbejdning og skriftlig formidling – og samtidig sikre, at de daglige arbejdsgange fungerer effektivt og i overensstemmelse med gældende lovgivning. 
Et særligt fokusområde vil være at sikre, at de administrative arbejdsgange omkring det lettilgængelige tilbud er velfungerende og understøtter en sammenhængende indsats. Her spiller koblingen til sundhedssystemet og de sundheds- og socialfaglige perspektiver en afgørende rolle. Du vil få ansvar for at udvikle og koordinere tværfaglige indsatser, hvor målet er at skabe bro mellem strategiske mål og praksisnære løsninger og sikre sammenhæng mellem kommunale og regionale aktører. 
Stillingen er nyoprettet, hvilket giver mulighed for at forme den i fællesskab med dig med afsæt i dine faglige og personlige styrker. 
 
Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse og gerne erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor du har navigeret i komplekse samarbejdsrelationer og bidraget til udviklingsprocesser. Du trives i dialogen med forskellige samarbejdspartnere, og du formår at skabe sammenhæng mellem strategiske mål og praksisnære indsatser. 
Du har et godt greb om både kvalitative og kvantitative data og kan omsætte dem til viden, der understøtter både udvikling og beslutninger i driften. Har du erfaring med projektledelse, facilitering og databehandling, er det et klart plus. 
Du kommunikerer tydeligt og engageret – både skriftligt og mundtligt – og du har blik for detaljen uden at miste det store perspektiv.
Du arbejder struktureret, tager ansvar og har en proaktiv tilgang til opgaver og samarbejde. 
 
Derfor skal du vælge os 
Hos os får du stor mulighed for selvorganisering og indflydelse på dine opgaver. Du bliver en del af en afdeling med fokus på trivsel og et stærkt arbejdsmiljø – og du vil opleve den særlige Horsens-DNA, hvor der er kort vej fra idé til handling. 
Dit kontor bliver på Rådhuset i lyse og moderne rammer, hvor du har let adgang til samarbejde med både IT og andre administrative enheder. 
 
Praktisk information 
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse senest den 1. december 2025. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ansøgningsfristen er 3. oktober 2025, og vi forventer at holde samtaler den 21. oktober 2025. 
 
Vil du vide mere? 
Du er meget velkommen til at kontakte: 
Claus Klaris Huulgaard, afdelingsleder – tlf. 23 35 97 95 
Dorte Dalkjær, afdelingsleder – tlf. 29 66 11 53 

Læs mere om det lettilgængelige tilbud:
https://horsens.dk/familie/boernogunge/lettilgaengeligttilbudtilboernogungeipsykiskmistrivsel

 

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk