Stillingsbetegnelse:
Dagnæs Børnehus søger pædagog til børnehavegruppe

Stillingskategori:
Pædagogik og undervisning

Afdeling:
Dagtilbud Dagnæs

Arbejdssted:
Dagnæs Børnehus
Strandkærvej 38
8700 Horsens

Ansættelsesvilkår:
Fastansættelse

Kontaktperson:
Camilla Wisler

Telefon:
24478439

Ansøgningsfrist:
23. november 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Følg os;
  LinkedIn
  Facebook
Dagnæs Børnehus søger pædagog til børnehavegruppe
Er du en engageret og fagligt velfunderet pædagog, der brænder for børns trivsel, udvikling og læring? Så er det måske dig, vi leder efter til en af vores børnehavegrupper i Dagnæs Børnehus.

Stillingen er på 37 timer pr. uge, men vi er åbne for dialog om et lavere timetal (dog minimum 34 timer). Tiltrædelse snarest muligt – vi venter gerne på den rette.

Om jobbet
Som pædagog hos os bliver du en del af et professionelt team, der arbejder målrettet med børns trivsel, udvikling og læring. Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer, hvor I sammen skaber trygge og inspirerende læringsmiljøer for børnene.

Om Dagnæs Børnehus
Vi ligger centralt i Horsens med nem adgang til offentlig transport. Vores hus er stort og organiseret i tre teams med 4-5 stuer i hvert, hvilket giver børnene en oplevelse af at høre til i mindre fællesskaber.
Midt i huset har vi et produktionskøkken, hvor duften af mad spreder sig dagligt. Vores store legeplads byder på bakker, fodboldbane, skov, små haver og meget mere – alt sammen områder, der indbyder til leg og fordybelse. Vi ligger tæt på både by, natur og skov.
Dagnæs Børnehus er en dynamisk arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, medindflydelse og et højt ambitionsniveau. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab og et tillidsfuldt samarbejde, hvor vi møder hinanden med høje forventninger og fælles fokus på kerneopgaven.
Vores pædagogiske fokus er kvalitet for alle børn. Vi gør os umage med at skabe et hverdagsliv præget af deltagelsesmuligheder i leg, fællesskaber og relationer i trygge og udviklende læringsmiljøer.

Vi forventer, at du:
  • Er uddannet pædagog – vi opfordrer også nyuddannede til at søge.
  • Arbejder målrettet og systematisk med pædagogiske læringsmål – både for gruppen og det enkelte barn
  • Har stærke samarbejdsevner og brænder for den fælles kerneopgave
  • Skaber inkluderende læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle børn
  • Følger børnenes initiativer og giver dem medbestemmelse
  • Har en positiv tilgang til børn, forældre og kollegaer
  • Er tålmodig, nærværende og relationskompetent

Vil du vide mere?
Vi tilbyder også gerne en rundvisning efter aftale. Kontakt:
  • Dagtilbudsleder Camilla Wisler
    Tlf: 24 47 84 39 / Mail: caw@horsens.dk
  • Karoline Sørensen
    Tlf: 50 42 08 20 / Mail: kbsts@horsens.dk

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: 23. november 2025
Vi afholder samtaler løbende.
Send din ansøgning elektronisk via Emply – husk at vedhæfte uddannelsesbevis og relevante bilag, herunder udtalelser.

 

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk