Afdeling:
Spiren

Arbejdssted:
Specialbørnehaven Spiren
Krokusvej 116
8700 Horsens

Kontaktperson:
Lisbeth Ammitzbøll Marcussen

Telefon:
61247418

Ansøgningsfrist:
12. august 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Følg os;
  LinkedIn
  Facebook
Assisterende leder Specialbørnehaven Spiren - vikariat
Tydelig, engageret og fagligt stærk? Spiren har brug for dig som assisterende leder i lederteamet!

Brænder du for at gøre en forskel for børn med særlige behov?
Så har du nu mulighed for at få en vigtig rolle i en institution med høj pædagogisk faglighed og et stærkt tværfagligt samarbejde.
Hos os bliver du en del af et engageret team, der arbejder målrettet for at skabe trygge, udviklende rammer for børn, der har brug for en særlig indsats. Vi tror på, at alle børn har ret til at trives og udvikle sig – og vi ved, at det kræver både faglighed, nærvær og tæt samarbejde.

Specialinstitutionen Spiren, placeret i den sydlige del af Horsens, søger en assisterende leder til et vikariat på minimum 12 måneder – med mulighed for forlængelse.

Vi er ca. 25 medarbejdere, som både er pædagoger, fysioterapeuter, pædagogmedhjælpere og studerende. Hver dag arbejder vi målrettet for at skabe de bedste rammer for vores ca. 30 børn i alderen 0–6 år. Hos os er det faglige niveau højt, og vi er stolte af vores tætte tværfaglige samarbejde med andre fagspecialister og et tæt forældresamarbejde.

Dine opgaver som assisterende leder
Vi leder efter dig, der kan og vil tage ansvar for den daglige, synlige og tilgængelige ledelse – både for børn, forældre og medarbejdere. Du får en nøglerolle i vores ledelsesteam og skal kunne lede og understøtte tværfaglige teams bestående af pædagoger, pædagogmedhjælpere og fysioterapeuter.

Derudover vil dine opgaver bestå i at:
  • Facilitere møder – herunder statusmøder – og give faglig feedback
  • Være medforfatter og sparringspartner på handleplaner
  • Sikre tydelig og præcis skriftlig dokumentation og referater
  • Organisere opgaver og skabe struktur i dagligdagen
  • Arbejde med udgangspunkt i ’Barnets Lov’

Du får en central rolle i et stærkt fagligt fællesskab
  • En meningsfuld lederrolle i en specialinstitution med høj faglighed
  • Tæt samarbejde med en erfaren institutionsleder og et kompetent medarbejderteam
  • Ledelsesansvar for både Spiren og weekendbørnehaven
  • Sparring og udvikling gennem netværk med andre assisterende ledere i kommunen
  • Faste netværksmøder og månedlige tematorsdage, med fokus på ledelse og faglighed
  • En grundig introduktion til vores institution, så du bliver godt klædt på til opgaven
  • Plads til og mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt
     
Sådan lykkes du som assisterende leder hos os
For at trives i stillingen er det vigtigt, at du:
  • Er en tydelig, engageret og fagligt stærk leder
  • Er fagligt stærk og har solid erfaring fra specialområdet
  • Kan bevare overblikket og skabe struktur i en hverdag med mange bolde i luften
  • Er god til at samarbejde og skabe relationer
  • Har en pædagogisk uddannelse – suppleret med relevant erfaring indenfor specialområdet

Kan du se dig selv hos os?
Stillingen er en fuldtidsstilling. I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge.

Vi vil sætter pris på en ansøgning, hvor vi kan få indblik i, hvordan dine kompetencer og erfaringer kan bidrage hos os. Send den og dit CV til os senest tirsdag den 12. august 2025 kl. 23.59.

Vi afholder samtaler tirsdag den 19. august 2025, og forventer at stillingen er med tiltrædelse den 1. oktober 2025.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Lisbeth Ammitzbøll Marcussen på mail: lama@horsens.dk, eller på mobilnummer: 61247418

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk