Afdeling:
Center for Handicap - Specialdøgninstitutionen Ternevej

Arbejdssted:
Ternevej 91
8700 Horsens

Arbejdstid:
Fuldtid

Kontaktperson:
Tina Naldal

Telefon:
21546584

Ansøgningsfrist:
17. august 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Følg os;
  LinkedIn
  Facebook
Faglig leder med personaleansvar til Aflastningsafdelingen på Ternevej
Har du mod på nye veje? Vil du være tæt på medarbejderne, drive faglig udvikling og være med til at skabe de bedste rammer for børn og unge med betydelige støttebehov?

På Ternevej 91 i Horsens søger vi en faglig leder til vores aflastningsafdeling – en funktion med stort ansvar og mulighed for at gøre en tydelig forskel i hverdagen.

Om Ternevej
Ternevej 91 er et specialiseret Aflastnings- og Døgntilbud til børn under Center for Handicap i Horsens Kommune. Vi tilbyder døgn- og aflastningspladser til børn og unge med varige og betydelige funktionsnedsættelser, ofte i kombination med autisme og kommunikative udfordringer. Aflastningsafdelingen rummer otte pladser på Ternevej og 6 pladser som matrikelløs aflastning og du bliver faglig leder for ca. 16 medarbejdere.

Her arbejder vi målrettet med LA2U-metoden og en systemisk referenceramme, hvor åben dialog og refleksiv praksis er centrale elementer i samarbejdet med både børn, forældre og kollegaer.

Din rolle som faglig leder
Som faglig leder får du det daglige personaleansvar i Aflastningen og skal være tæt på praksis. Du refererer til afdelingslederen og er en del af en ledelsesstruktur, hvor din primære opgave er at sikre faglighed og samarbejde i hverdagen. Du skal gå foran i arbejdet med at skabe en kultur, hvor refleksion, faglig kvalitet og psykologisk tryghed går hånd i hånd.

Du skal understøtte medarbejdernes faglige kompetencer og praksis, være en aktiv sparringspartner, og sikre implementering og forankring af metoder og tilgange. Det forventes, at du handler på det, du ser og hører, og at du skaber følgeskab i udviklingen – uden at miste fokus på stabil drift.

Du bliver ansvarlig for:
  • Den daglige ledelse af medarbejdere – herunder team- og personalemøder, MUS og sygefraværssamtaler
  • Faglig sparring, implementering af metoder og kontinuerlig kvalitetsudvikling
  • At bidrage aktivt til forældresamarbejdet med afdelingsleder som sparringspartner
  • At sikre fuld belægning på aflastningen i samarbejde med vagtplanlægger og afdelingsleder
  • At skabe rammer for et godt arbejdsmiljø og være en aktiv del af TRIO
Du bliver en nøgleperson i at omsætte det faglige fundament til konkret praksis – både i samarbejde med medarbejderne og i udviklingen af tilbuddet sammen med afdelingslederen.

Vi søger en faglig leder, der har en socialfaglig uddannelse og erfaring fra specialområdet – og som samtidig har interesse for ledelse og evnen til at motivere og inspirere andre. Du arbejder struktureret og har blik for både relationer og resultater. Du evner at balancere behovet for udvikling med stabil drift, og du er nysgerrig på både praksis og på dine kolleger.

Vi lægger vægt på, at du kan skabe følgeskab og har lyst til at være en nærværende og tydelig leder, der understøtter en arbejdsplads præget af refleksion, trivsel og fagligt engagement.

Vi tilbyder:
  • En lederfunktion med stort fagligt og personligt råderum
  • Tæt samarbejde med afdelingsleder og øvrige faglige ledere på andre afdelinger
  • En arbejdsplads med stærk faglig kultur og fokus på udvikling
  • Supervision, faglig sparring og mulighed for lederudvikling
  • En rolle, hvor du er tæt på praksis – og samtidig har indflydelse på retning
  • En arbejdsplads hvor trivsel, arbejdsglæde og psykologisk tryghed vægtes højt
Læs mere om Center for Handicap her: https://centerforhandicap.horsens.dk/

Praktisk information
Stillingen er på 37 timer pr. uge, med fleksibel arbejdstid tilrettelagt efter hvornår opgaverne tilsiger det. Da Ternevej er en døgninstitution, vil der være behov for at du har skiftende arbejdstider i et vist omfang.
Ansættelse sker efter lederoverenskomsten, uden højeste/laveste arbejdstid.
Arbejdssted: Ternevej 91, 8700 Horsens.
Løn og vilkår: Efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn
Tiltrædelse: 1.10.2025

Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Tina Naldal på telefon 21 54 65 84.

Send din ansøgning via Horsens Kommunes rekrutteringssystem senest 17-8-2025.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk