Afdeling:
Dagtilbudsområdet

Arbejdssted:
Dagtilbud

Kontaktperson:
Camilla Wisler

Telefon:
24478439

Ansøgningsfrist:
15. marts 2026

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Følg os;
  LinkedIn
  Facebook
Horsens Kommune søger elever til erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent
Er du glad for at lege og være sammen med børn i alderen 0-6 år, og har du interesse for pædagogik eller vil udvikle din pædagogiske faglighed yderligere, så er du måske én af vores nye pædagogiske assistentelever.

Vi søger
Horsens Kommune søger 12 pædagogiske assistentelever på dagtilbudsområdet med start den 1. august 2026. Under din oplæringsperiode har du mulighed for at stifte bekendtskab med vuggestue og/eller børnehave.

Om uddannelsen
Gennem uddannelsen vil du opnå ny viden, få indsigt og forståelse og erhverve de kompetencer, der kræves som uddannet pædagogisk assistent - både inden for det almene pædagogiske område og det specialiserede område.

Det betyder, at din læring er i centrum med fokus på aktiv deltagelse og refleksion. Dine personlige kompetencer udvikles sammen med de faglige kompetencer, og der vil være fokus på din aktive medvirken i egne læreprocesser. Det pædagogiske arbejde består blandt andet i at planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der støtter børns trivsel, læring og udvikling.

I uddannelsesforløbet lægger vi vægt på, at du:
  • Interesserer dig for at arbejde med børns udvikling.
  • Er relationskompetent, så du kan danne trygge og tillidsfulde relationer til børn og kollegaer
  • Har gode samarbejdsevner.
  • Er motiveret for at udvikle dig personligt og fagligt.
  • Tager ansvar for din uddannelse både på skolen og i praktikperioder.
  • Er fleksibel og mødestabil i forhold til opgaveløsning og fremmøde.
  • Har indlevelse og møder mennesker på en respektfuld måde.
  • Er robust og tager udfordringer op - også når det bliver svært.

Fakta om uddannelsen
  • Uddannelsen varer 2 år og 6 uger
  • Uddannelsen veksler mellem skole- og oplæringsperioder - startende med en oplæringsperiode i ansættelsesinstitutionen.
  • Skoleperioderne afvikles på VIA University College i Horsens.
  • Med uddannelsen som pædagogisk assistent opfyldes adgangskravene til pædagoguddannelsen. Hvis du tager supplerende fag, vil du ligeledes opfylde adgangskravene til ergoterapeutuddannelsen og socialrådgiveruddannelsen.

Garanteret elevplads
Hvis du starter som pædagogisk assistentelev i Horsens Kommune, bliver du ansat i Horsens Kommune, hvor du er garanteret en oplæringsplads og får elevløn under hele uddannelsen. Geografisk er oplæringsinstitutionerne fordelt over hele Horsens Kommune. Horsens Kommune fordeler stederne til eleverne, der starter på uddannelsen.
Du bliver ansat i et dagtilbud, hvortil du er knyttet under hele uddannelsen, og du vil derfor afvikle alle tre perioder der hvor du bliver ansat.

Profilfag
Uddannelsen har fire profilfag: Natur og udeliv, Digital kultur, Bevægelse & idræt og Sundhed i den pædagogiske praksis. I udvælgelsen af elever vægter vi, at man har interesse inden for et eller flere af profilfagene.

Adgangskrav
Du kan starte på uddannelsen, hvis du har bestået PAU grundforløb 2.
Hvis du ikke har PAU grundforløb 2, er over 25 år og har mere end 2 års relevant erhvervserfaring skal du kontakte VIA University College Horsens direkte for optagelse på uddannelsen. Læs mere om adgangskrav og øvrigt om uddannelsen på Horsens Kommunes hjemmeside her https://horsens.dk/pa-elev#PA-elev.

Sådan søger du ind
For at søge en af vores oplæringspladser skal du sende en ansøgning via linket.
Inden du søger, skal du have en elektronisk udgave klar af de dokumenter, du ønsker vi skal vægte med i din ansøgning. Her er det et krav at du vedlægger dokumentation for grundforløb 2 PAU (enten via eksamensbevis eller skolebevis på, at du er i gang med grundforløb 2), samt CV. Derudover kunne det være eksamensbevis, øvrige dokumenter for afsluttet uddannelse, kurser, dokumentation for arbejdserfaring m.v.
 
Ansættelsessamtaler
Der afholdes ansættelsessamtaler den 30. marts og den 31. marts 2026.  

Sidste frist for ansøgning er d. 15. marts 2026.

Har du spørgsmål?
Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål på https://horsens.dk/pa-elev#PA-elev, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Camilla Wisler på mobil 24478439, mail caw@horsens.dk eller dagtilbudsleder Mette Vogt Christensen på mobil 28918011, mail mvc@horsens.dk.

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk