Stillingsbetegnelse:Er du vores nye sygeplejerske på Egebo Plejecenter?
Stillingskategori:Sundhed og pleje
Afdeling:Egebo
Arbejdssted:Egebo Plejecenter
Horsens Kommune
Arbejdstid:Fuldtid
Ansættelsesvilkår:Fastansættelse
Kontaktperson:Daglig leder Henriette Hjorth Klausen
Telefon:51523875
Ansøgningsfrist:22. april 2025
Del:FacebookLinkedInE-mailUdskriv
Kære sygeplejerskeDu har nu en enestående mulighed for at blive en del af et stærkt team, hvor høj faglighed, kompetenceudvikling og et godt arbejdsmiljø er i centrum.
Vores ene sygeplejerske skal videre i hendes karriere, vi søger derfor pr. 1. juni eller snarest mulig derefter vores nye kollega. Stillingen er på 32-37 timer.
Arbejdstiden ligger primært i dagstiden på hverdage – helligdagsarbejde kan forekomme. Vi søger en sygeplejerske der:
- Tør sætte den faglige retning, og kan motivere og inspirere, og ser de behov der er for at bevare høj faglighed.
- Ikke er bange for at gå forrest og træffe egne beslutninger.
- Arbejder selvstændigt, tværfagligt og struktureret.
- Deltager aktivt i plejen og kan se fordelen ved helhedspleje.
- Lyst til at bidrage til det gode arbejdsmiljø.
- Ser det gode pårørendesamarbejde som en styrke.
- Ser det tværfaglige samarbejde med hele teamet, som en gave.
Nogle af dine arbejdsområder, sammen med din sygeplejerskekollega, vil være:
- Sygeplejefaglige udredninger, samt sikre efterlevelse af indsatser, retningslinjer og handleplaner.
- Koordinering, planlægning og udførelse af pleje i komplekse borgerforløb.
- Udføre og delegere sygeplejeopgaver, samt medvirke til kompetenceudvikling af dine kolleger.
- At sikre at den sygeplejefaglige dokumentation lever op til de gældende krav.
- Den daglige pleje omkring beboerne.
- Være aktiv involverende i udviklingsprojekter.
- Medvirke til at udvikle og vedligeholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø præget af en accepterende og støttende holdning.
Hvem er vi: Egebo er et hyggeligt plejecenter, beliggende i Brædstrup som består af 4 selvstændige huse, hvor der bor 9 beboere i hvert hus, hvilket giver en hjemlig atmosfære i husene.
På Egebo møder vi det HELE menneske, hvor det er og giver plads til medbestemmelse. Herved giver vi muligheden for at leve et meningsfyldt og værdigt liv.
Vi har stor fokus på trivsel og igennem høj faglighed, ønsker vi at skabe sammenhæng og tryghed for vores beboere. Alle skal føle sig værdifulde, både beboere og medarbejdere.
Vi er en social og humor fyldt personalegruppe, der består af sygeplejersker, SSA, SSH, en pædagog og fysioterapeut. Vi er ligeledes uddannelsessted for SSH- og SSA-elever.
Er du uddannet klinisk vejleder er det muligt at få sygeplejestuderende.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at komme forbi og hilse på os eller du kan kontakte daglig leder Henriette Klausen tlf. 51523875
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist tirsdag, den 22. april 2025Samtaler forventes afholdt fredag d. 25. april. Invitationer til samtaler sendes ud på mail.