I Handicap, Psykiatri og Socialt (HPS) udsatte i Horsens Kommune har vi store ambitioner om at opbygge erfaringer og kompetencer hos os selv, så vi kan varetage særlige og komplekse opgaver.
Botilbuddet Kildegade 52 er en del af HPS, hvor vores fælles afsæt er visionen Nye Veje- Nye Liv og Socialpsykiatriens Arbejdsgrundlag
HPS Vision.
Kildegade 52 er et midlertidigt døgntilbud i Horsens kommune, under Serviceloven §107.
Der er enkelte borgere i længerevarende tilbud under Servicelovens §108.
Til stedet er der tilknyttet Akut telefon, hvor psykisk sårbare borgere i kommunen kan kontakte aften/nattevagten, hvis de har akut brug for en samtale.
Huset er indrettet med 18 lejligheder samt stor fællesstue og mødelokaler/samtalerum.
Målgruppen er borgere fra 18 år og opefter med forskellige svære psykiske udfordringer. Borgerne visiteres ind via vores Myndighedsafdeling, og hvor vi med borgeren som vejviser har til opgave at understøtte, udvikle og faciliter de fokusområder der ligger i den enkelte borgers indsatsmål.
Du vil blive en del af medarbejdergruppen, som består af 16 fagligt stærke og engagerede kollegaer som er tværfagligt sammensat.
Kerneopgave: Vores kerneopgave er at bidrage til at forløse borgernes potentiale.
Dette gøres med afsæt i en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang, hvor opgaverne består i at støtte borgerne til at kunne leve et så selvstændigt, aktivt og værdifuldt liv som muligt ud fra borgernes individuelle behov, ønsker, drømme og mål.
Vores forventninger til dig
- At du har en relevant sundheds- eller socialfaglig uddannelse og er indstillet på fortsat udvikling af faglige metoder.
- At du har en stor grundlæggende faglig viden og erfaring, som du kan omsætte i praksis.
- At du har stærke kompetencer inden for psykiatri og gerne også indenfor Autisme-området
- At du udviser parathed i forhold til at løse opgaver på tværs i organisationen.
- At du er fokuseret på, at løsninger findes med borgeren som vejviser i eget liv og i samarbejde med det private og professionelle netværk.
- At du kan skabe ro og tryghed for vores borgere
- At du er indstillet på at arbejde i tværprofessionelle teams omkring borgeren.
- At du mestrer skriftlig formidling og er stærk i dokumentation.
- At du besidder tilstrækkelig resiliens til at tåle et til tider stort pres, uden at blive kynisk eller forrået.
- At du har kompetencer, engagement og motivation for at implementere teknologiske løsninger.
- At du har kendskab til IT på brugerniveau.
- At du med fordel har kørekort da vi tilbyder ledsagelse/transport til vores borgere ifm konkrete gøremål.
Vi kan tilbyde
- En arbejdsplads i organisatoriske rammer, hvor du som medarbejder får mulighed for at være med til at præge og videreudvikle socialpsykiatrien i Horsens Kommune.
- En arbejdsplads hvor nøgleordene er åbenhed, dialog, refleksion og anerkendelse.
- Kollegaer der brænder for deres felt og som løbende arbejder med at styrke deres fælles faglighed i en overordnet systemisk ramme.
- En spændende og dynamisk arbejdsplads med engagerede kollegaer.
- Opgaveløsning i et tværfagligt samarbejde på tværs både internt og eksternt
- Arbejde i miniteams omkring borgerne – hvor vi hjælper hinanden, samtidig med at vi arbejder selvstændigt og er fleksible.
- Ekstern supervision samt fælles personalemøder på tværs af alle tre vagtlag
- Introduktion med mentorordning
Løn og Ansættelse:34-37 timer/uge
Horsens kommune ønsker som udgangspunkt at alle stillinger besættes med 37 timer ugentligt, men timeantallet indenfor rammen af 34-37 timer kan vi tale om.
Det vil være en ansættelse i blandede dag og aftenvagter med arbejde hver 3 weekend (skiftevis dag og aftenvagt i weekenderne). Fordeling af vagterne vil fremgå af fast grundplan.
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomster indgået med faglige organisationer. Aflønning i henhold til Ny Løn.
Der vil blive indhentet en straffeattest inden ansættelse.
Tiltrædelse: 1.6.2025
Ønsker du at vide mere: Du er meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder Didde Fryland 29 32 14 20, hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om stillingen eller om os.
Er du interesseret så send en motiveret ansøgning.
Ansøgningsfrist er d. 20.4.25.Ansættelsessamtaler er planlagt til afholdelse 25.4.25