Afdeling:
Service og Beredskab

Arbejdssted:
Service og Beredskab
Endelavevej 5
8700 Horsens

Kontaktperson:
Janne Juhl Jessen

Telefon:
4178 9333

Ansøgningsfrist:
24. oktober 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Følg os;
  LinkedIn
  Facebook
Vi søger en vagtcentralsoperatør. Har du mod på at træffe beslutninger, der gør en forskel for andre?
Hos Vagtcentralen, Service og Beredskab i Horsens bliver du en del af et lille, erfarent team i en hverdag i højt tempo, hvor du er med til at skabe tryghed – for borgere og beredskab.

Vagtcentralen er hjertet i beredskabet. Centralen er døgnbemandet året rundt og fungerer som sikkerhedsnet for både Sydøstjyllands Brandvæsen, Horsens og Hedensted kommuner som slukningsområde og andre eksterne kunder.

Vi håndterer alt fra brandalarmer og nødkald til borgerhenvendelser og tekniske hændelser – alt sammen med ro, overblik og høj faglighed.

Om jobbet som operatør
En typisk dag på vagtcentralen er alt andet end typisk. Når du er blevet grundigt oplært og føler dig tryg, kommer du til at sidde alene foran skærmen. Her vil du i løbet af din vagt på 12 timer håndtere de 200-300 opkald, vi modtager hver dag.

De mange opkald er alt fra nødkald i hjemmeplejen til elevatoralarmer og borgerhenvendelser – også om natten. Det kan være et løst kloakdæksel, kvæg på afveje eller en borger der er faldet i sit hjem – her er du den, der tager imod, vurderer og handler.

Du kommer til at arbejde med:
  • Modtagelse og håndtering af brand-, rednings- og miljøopgaver
  • Disponering af ressourcer og kontakt til holdledere, indsatsledere og eksterne aktører
  • Telefonomstilling for brandvæsenet og Horsens Kommune uden for normal åbningstid
  • Overvågning og reaktion på tyveri-, overfalds-, elevatoralarmer samt nødkald
  • Klargøring og servicering af omsorgsalarmer
  • Administrative opgaver for brandvæsnet
  • Flere forskellige IT-systemer
  • Action cards, der guider dig i komplekse opgaver og sikrer, at du handler korrekt
Du får lange friperioder, fast vagtrul og et arbejde med mening
Du kan se frem til:
  • Grundig sidemandsoplæring og en makker, som du kan sparre med – og du kommer ikke til at sidde alene, før du føler dig helt klar
  • Et fast vagtrul med 12 timers vagter og længere friperioder – fx 9 dages fri hver 6. uge
  • Tæt kontakt til din nærmeste leder, Janne. Hun sidder overfor dig lige på den anden side af glasvæggen, og du møder hende hver gang, du er på arbejde – enten når du møder ind, eller når du skal hjem
  • Du bliver en fast del af et lille, erfarent team, hvor du får mulighed for at vokse med opgaven og bidrage til et stærkt beredskab.
  • Mulighed for videreuddannelse – og mindst 30 timers årlig træning i beredskabsopgaver
  • En arbejdsplads, hvor vi sammen med vores øvrige kolleger på Endelavevej holder sommerfester, julefrokoster og laver andre sociale arrangementer sammen
  • At blive en del af et team med erfarne kolleger – hvor størstedelen har været her i mere end 10 år
  • Grundig debriefing ved voldsomme hændelser og en kultur, hvor det er ok at tale om det, der er svært.
  • Et job med mening – hvor du er med til at skabe tryghed og handle, når det gælder
Sådan lykkes du i en stilling hos os
Vi søger dig, der ønsker en fast rolle med ansvar og faglig udvikling – og som trives med at tage beslutninger, når det gælder.
Du behøver ikke have en bestemt uddannelse for at blive operatør – vi lærer dig op, og klæder dig grundigt på til opgaverne.

Men du skal have:
  • Flair for IT og lyst til at sætte dig ind i nye systemer og arbejdsgange
  • Evnen til at holde hovedet koldt og træffe beslutninger under pres
  • En løsningsorienteret tilgang til opgaver og ikke være bange for at handle
  • En serviceminded tilgang og stærke kommunikationsevner – især i telefonen hvor det er vigtigt at fremstå forstående, empatisk, høflig og have et positivt sind
  • Modet til at række hånden op, når du er i tvivl – for vi hjælper altid hinanden
  • En struktureret og selvstændig arbejdsform
  • Lyst til at bidrage til et trygt og sikkert arbejdsmiljø
  • Erfaring med at arbejde på alle timer af døgnet
  • En ren straffeattest
Kan du se dig selv hos os?
Stillingen er fuldtid.  

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Ansøgningsfrist er den 24. oktober 2024, samtaler afholdes i uge 44, og stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Vagtcentral Janne Juhl Jessen på 4178 9333.

Vi sætter pris på en ansøgning, hvor vi kan få indblik i, hvordan dine kompetencer og erfaringer kan bidrage hos os.

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk