Afdeling:
Dagtilbud Hovedgård

Arbejdssted:
Dagtilbud Hovedgård

Kontaktperson:
Jonas Borgsmidt

Telefon:
60222100

Ansøgningsfrist:
3. december 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Følg os;
  LinkedIn
  Facebook
Administrativ medarbejder til Dagtilbud Hovedgård (barselsvikariat)
Administrativ medarbejder til Dagtilbud Hovedgård (barselvikariat).
  • Fra 1. februar 2026.
  • Timetal: 30-32 timer. – Ønskes andet kan det drøftes.
Lidt om dagtilbuddet:
I Dagtilbud Hovedgård er vi optaget af at skabe sjove og meningsfulde dage for vores børn, deres forældre – og for vores medarbejdere.
Vi er beliggende i den nordlige del af Horsens Kommune, hvor vi er omkranset af skov og dejlig natur. Dagtilbud Hovedgård har ca. 48 vuggestuebørn, ca. 140 børnehavebørn fordelt i to institutionshuse og en dagpleje med ca. 30 børn. I alt er vi godt 70 medarbejdere.

Rammen for dit arbejde:
Du vil få et tæt samarbejde med ledelsen i Hovedgård (dagtilbudsleder og assisterende leder), og du vil skulle bevæge dig i de to institutionshuse, der begge har et kontor. Du vil være i daglig kontakt med ledelse og vi mødes ugentligt for at samle op, planlægge og fordele opgaver.
Du vil både skulle varetage administrative opgaver i relation til ledelsen og understøtte medarbejdere og forældre i deres administrative gøremål i dagtilbuddet.
Din arbejdstid vil primært være i tidsrummet mellem kl. 8:30-14:30, men har du brug for en anden struktur eller fleksibilitet, så finder vi med sikkerhed en løsning for det. Hjemmearbejdsdage er også en mulighed og aftales med ledelsen.
Du skal kunne trives i at arbejde selvstændigt, da du ikke har andre administrative kolleger omkring dig i din dagligdag.

Dine opgaver består bl.a. i:
  • Bogføring samt eventuelt budgetopfølgning – gerne kendskab til KMD i2 og NemØkonomi
  • Sætte dig ind i digitale systemer og arbejde med disse samt opsætning af udstyr.
  • Overordnet at kunne rådgive og vejlede forældre og personale i brugen af it-systemer
  • Personaleadministrative opgaver og journalisering i SBSYS
  • Opdatering af informationsmateriale samt at ajourføre dagtilbuddets hjemmeside
  • Varetage diverse indkøb, hovedsageligt via Horsens Kommunes indkøbsportal
  • Indberette løn, sygefravær og ferie
  • Varetage kommunikationsplatformen Aula, herunder eventuel instruktion og understøttelse af pædagogisk personale og forældre i brugen af Aula
  • Understøtte personalet i anvendelsen af Kalenda (arbejdstidsregistrering)
  • Understøtte dagplejerne i anvendelsen af deres tidsregistrering i Mine Apps og desuden være hjælpsom i øvrige forhold (telefoner, printe billeder m.m.)
  • Varetage dagtilbuddets centrale mail og videreformidle relevante oplysninger til ledelsen
  • Betjene ledelsen ved udarbejdelse af eventuelle referater, dagsordener og planlægning heraf.
  • Håndtere ad hoc-opgaver i forbindelse med driften af Dagtilbud Hovedgård.

Du behøver ikke at mestre det hele inden du starter, og du vil i perioden fra den 1. til den 19. februar blive introduceret- og ”oplært” i mange af dine opgaver af vores nuværende administrative medarbejder.

Faktisk opfordres du til at ringe til hende på tlf. 2479 8207 og spørge til hvordan det er at være ansat hos os?
Eneste krav vi stiller er, at du har en relevant uddannelse der fagligt matcher opgaveløsningen.

Som administrativ medarbejder i vores dagtilbud er du en væsentlig medvirkende faktor til, at sjove og meningsfulde dage kan realiseres.

Derfor vil det være en fordel for dig, hvis du besidder følgende personlige kompetencer:
  • Du er positiv, udadvendt og imødekommende
  • Du evner at håndtere en spændende, travl og omskiftelig hverdag med mange snitflader med både sindsro og handling
  • Du trives med selvstændig opgaveløsning og formår at prioritere i opgaverne og udviser mod til at få prioriteret så du selv kan trives
  • Du er dialogorienteret og kommunikerer respektfuldt, er lydhør og imødekommende i forhold til personale, forældre og øvrige samarbejdspartnere med vores dagtilbud
Processen frem mod ansættelse:

Ansøgningsfrist:
  • Onsdag den 3. december 2025.
Ansættelsessamtaler:
  • Mandag den 8. december fra kl. 14:00
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte dagtilbudsleder Jonas Borgsmidt.
Mail: jobor@horsens.dk eller på tlf. 6022 2100.

Hvis du søger igennem Jobnet, så klik på nedenstående link for at komme til Horsens Kommunes ansøgningsside:
https://horsens.emply.net/recruitment/vacancyAd.aspx?publishingId=57069b9d-1bd0-4bae-b2f6-d1ec66743548  

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk