Stillingsbetegnelse:
Pædagogisk afdelingsleder

Afdeling:
Langmarkskolen

Arbejdssted:
Langmarkskolen, 8700 Horsens

Kontaktperson:
Christian Christensen

Telefon:
76293300

Ansøgningsfrist:
30. maj 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Følg os;
  LinkedIn
  Facebook
Pædagogisk afdelingsleder med ansvar for de første skoleår samt SFOen på Langmarkskolen
Vil du stå i spidsen for vores SFO samt tage del i afdelingsledelsen af Fase 1? Har du lyst til at være med til at videreudvikle både skolen og SFOen i et samarbejde med vores kompetente medarbejdere? Er du optaget af særligt de vigtige første skoleår fra børnehaveklassen til og med 2. årgang samt den gode fritidspædagogik? Kan du se dig ind i et veletableret ledelsesteam, der praktiserer skoleledelse ”tæt på”? 

Du har en pædagogisk uddannelse med erfaring fra praksis og har lyst til at gå ind i ledelse, eller du er i en tilsvarende stilling og har lyst til et jobskifte. Vigtigst er, at du har lyst til at lede tæt på og har interesse for ledelse af både skole og fritidspædagogik.

På Langmarkskolen får du en unik chance for at blive en del af et dynamisk ledelsesteam bestående af skoleleder, viceskoleleder og to pædagogiske afdelingsledere. Vi arbejder tæt sammen om udvikling af skolen i en fællesretning i en åben og dialogbaseret ledelsesstil.

Langmarkskolen er beliggende i den østlige bydel af Horsens. Kendetegnende for området er en høj koncentration af socialt boligbyggeri og et mindre villakvarter. Elevgruppen er bredt sammensat socialt og kulturelt set. Tæt på skolen ligger Sundparken, der er på Social- og Boligministeriets liste over omdannelsesområder, og skolen er desuden Idrætsskole i Team Danmark-regi. Der er ca. 550 elever på skolen og ca. 110 børn i SFOen.


Arbejdsopgaver
  • Du skal stå i spidsen for børnehaveklassen, 1. årgang, 2. årgang samt SFO Myreturen og have lyst til at bedrive ledelse tæt på
  • Personaleledelse af skolens pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere i de yngste klasser
  • Tæt samarbejde om ledelsen af Fase 1 med primært afdelingslederen for 3.-5. klassetrin
  • Udvikle forældresamarbejdet i de første skoleår samt i SFOen, så forældrene engagerer sig i børnenes samlede skoleliv, herunder facilitere samarbejdet med en SFO-forældresparringsgruppe
  • Samarbejde med distriktets børnehaver ift. rekruttering af elever til skolen og sikre en stærk overgang fra børnehave til skole
  • Videreudvikle på det gode pædagogisk tilbud i SFOen
  • Deltage i Horsens Kommunes netværk for SFO-ledere/indskolingsledere


Vi søger en pædagogisk afdelingsleder, der
  • Har lyst til, flair for og evt. erfaring med ledelse
  • Har ambitioner og visioner for at fortsætte udviklingen af SFOen og skolens første skoleår i tæt dialog med personale, ledelsesteam, skolebestyrelse og øvrige aktører – og vægter begge opgaver
  • Har stærke relationelle kompetencer og prioriterer samarbejde med både medarbejdere og ledelseskollegaer højt
  • Er synlig i hverdagen gennem dialog og engagement i mødet med både børn, forældre og medarbejdere
  • Sikrer kontinuitet i de pædagogiske indsatser og skaber gode processer i udmøntningen af disse
  • Kommunikerer tydeligt, åbent og ærligt
  • Har eller er interesseret i at gennemføre en lederuddannelse

På skolens hjemmeside https://langmark.aula.dk kan du få indsigt i skolens profil. Du er ligeledes meget velkommen til at kontakte skoleleder Christian Christensen eller viceskoleleder Tanja Grøn Damsgaard på telefon 76293300 for yderligere oplysninger og eventuelle spørgsmål.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:                              Fredag den 30. maj 2025
1. ansættelsessamtale:                   Mandag den 16. juni 2025
Evt. 2. ansættelsessamtale:            Mandag den 23. juni 2025
 

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk