I Jobcenter Horsens søger vi en virksomhedskonsulent, der virkelig vil lægge sig i selen for at hjælpe ledige unge i gang med job eller uddannelse, og som kan få virksomhederne med på at gøre en forskel for et ungt menneske.
Som vores nye kollega i Virksomhedsservice indgår du i et team på i alt fire konsulenter i Team Unge. Her supplerer I hinanden på tværs af opgaverne. Foruden dit basisteam, er du en del af Virksomhedsservice, der er jobcentrets omdrejningspunkt for formidling af arbejdskraft til erhvervslivet.
En af dine kommende kollegaer beskriver vores rammer sådan her:
"Noget af det bedste ved jobbet er at være en del af et team, der altid støtter hinanden, og at have en tillidsfuld leder med fokus på udvikling. I et ærligt og givende samarbejde med byens mange virksomheder oplever vi varierede dage med spændende udfordringer. Det, der virkelig gør mit arbejde meningsfuldt, er resultatet af det gode samarbejde mellem byens ansvarsfulde virksomheder, et kompetent team på tværs af afdelinger og byens fantastiske unge mennesker."Citat: Christina Brøchner, virksomhedskonsulentDin rolle og opgaverMålgruppen af unge er kendetegnet ved at have udfordringer ud over ledighed, f.eks. sociale, sundhedsmæssige og/eller psykiske problematikker. Din primære opgave i Team Unge er:
- at skabe praktik-, job- og uddannelsesmuligheder til unge ledige med afsæt i den unges ressourcer og virksomhedernes muligheder og behov.
- at være i tæt kontakt med rådgivere og UU-vejledere. Sammen med den unge har I en fælles plan, der sigter på uddannelse og/eller virksomhedsrettet forløb, som du står i spidsen for.
- opsøgende kontakt til virksomheder med henblik på at skabe åbninger til unge og afdække øvrige samarbejdsmuligheder.
- opfølgning på virksomhedsforløb og skriftlig dokumentation af virksomhedskontakt samt borgernes progression og udvikling.
- løbende håndtering af cirka 25 unge.
Vi forventer, at du:
- er stærkt engageret i at hjælpe disse målgrupper, hvilket er afgørende for at komme i tragtning til jobbet.
- har erfaring med uddannelse og jobskabelse til unge.
- forstår arbejdsmarkedets behov og er i dialogen i øjenhøjde med de unge.
- er stærk på kommunikation og samarbejde såvel internt som eksternt.
Det får du hos os: Du bliver en del af holdet på 30 dygtige og engagerede kollegaer i Virksomhedsservice. Sammen giver vi dig:
- Grundig intro til opgaverne og rollen som virksomhedskonsulent.
- Tæt daglig samarbejde og sparring med konsulent- og rådgiverkollegaer.
- Et samarbejdsklima, hvor vi lykkes i fællesskabet – og trives, mens vi gør det.
- Mulighed for faglig udvikling på et arbejdsområde, hvor nye opgaver og lovgivninger er et grundvilkår.
- Selvstændig arbejdstilrettelæggelse samt synlig og tilgængelig ledelse.
Du kan møde en af dine kollegaer og høre mere om jobbet i denne lille videohilsen, som vi har lavet til dig:
https://youtu.be/lXv3nq4k4_cI videoen nedenfor kan du møde vores beskæftigelseschef Bjarke Thomsen, der fortæller om
Jobcenter Horsens som arbejdssted:
https://dreambroker.com/channel/ukkbtrrt/0kbvce8j Praktiske oplysninger Dit arbejdssted bliver Jobcenter Horsens, Chr M Østergaards Vej 4 i Horsens. Her ligger jobcentret sammen med et nyistandsat rådhus, der bl.a. byder på god kantine og gratis sundhedsordning, fitnessrum, kaffe og frugt.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt. Vi har flekstidsordning, og vores daglige arbejdstid er mandag - onsdag: 8.00-15.30, torsdag 8.00 – 17.00 og fredag: 8:00 – 13.30. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem KL og HK.
Mere information OBS! For at komme i betragtning til jobbet, er det afgørende, at du i ansøgningen beskriver, hvordan du vil løse nogle af de nævnte arbejdsopgaver omkring de unge.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af Virksomhedsservice Per Fjord på 3010 9170 eller mail: pfj@horsens.dk.
Ansøgningsfristen er
søndag d. 20. april. Vi afholder ansættelsessamtale
torsdag, d. 24. april. I forbindelse med samtaleforløbet anvender vi case.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning via linket nedenfor.
Om Jobcenter Horsens At være en del af et arbejdsfællesskab, at bidrage til samfundet, at tjene til dagen og vejen er for de fleste afgørende for at leve et godt og meningsfuldt liv. Derfor arbejder jobcentret for at få flere i job eller uddannelse og for at skabe et arbejdsmarked, hvor der er muligheder for alle.
Det gør vi ved at møde den enkelte borger og virksomhed med åbenhed og respekt, men også med forventninger. Samtidig vægter vi viden og høj faglighed hos vores medarbejdere. Vores arbejde er baseret på viden om det, der virker og på den viden, vi har om det lokale arbejdsmarked. Det er sådan, vi får flere med
. Læs mere om Jobcenteret:
https://horsens.dk/OmHorsensKommune/KontaktogAabningstider/Jobcenter Læs mere om Horsens Kommune som arbejdsplads:
https://horsens.dk/Job/JobIkommunen/Kommunensomarbejdsplads