Stillingsbetegnelse:Sygeplejerske søges til Præsthøjgården afd. B/C – vil du gå forrest i arbejdet med den nye Ældrelov?
Stillingskategori:Sundhed og pleje
Afdeling:Præsthøjgård B/C
Arbejdssted:Præsthøjgården afd. B/C
Horsens Kommune
Arbejdstid:Fuldtid
Kontaktperson:Daglig leder Marie-Louise Ulsøe
Telefon:23204168
Ansøgningsfrist:16. februar 2026
Del:FacebookLinkedInE-mailUdskriv
Brænder du for ældrepleje med høj faglighed, kontinuitet og helhedsblik? Og har du lyst til at spille en central rolle i implementeringen af den nye Ældrelov? Så er det måske dig, vi søger.
Vi er en afdeling i udvikling, hvor faglig kvalitet, samarbejde og arbejdsglæde vægtes højt. Med Ældrelovens fokus på kontinuitet, sammenhængende indsatser og beboerens behov, søger vi en sygeplejerske, der har lyst til at gå forrest og sætte retning i den daglige praksis.
Vi har 26 beboere og 2 gæstepladser og har ansat to sygeplejersker i afdelingen. Da den ene har søgt nye udfordringer, søger vi nu en sygeplejerske på op til 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt.
Stillingen er primært i dagtimerne mandag til fredag, men for at understøtte kontinuitet og de rette kompetencer hele døgnet, jf. Ældreloven, vil der være aftenvagt én gang om måneden, weekend dagvagter hver 6. uge og to helligdage vagter om året (jul og påske).
Vi søger en sygeplejerske, der:
- Har interesse for ældre mennesker og deres livskvalitet.
- Har solid sygeplejefaglig viden og gerne bred klinisk erfaring.
- Trives med at tage ansvar og håndtere komplekse borgerforløb.
- Arbejder struktureret, selvstændigt og tværfagligt.
- Har stærke kommunikative og pædagogiske kompetencer.
- Er udviklingsorienteret og motiveret for at styrke fagligheden i plejen.
- Er synlig, nærværende og en faglig rollemodel.
Vi forventer du:
- Har det overordnede sygeplejefaglige ansvar og overblik.
- Deltager i plejen og omsorgen omkring beboerne.
- Bidrager aktivt til implementering af den nye Ældrelov i praksis.
- Udvikler og styrker plejepersonalets faglige kompetencer.
- Planlægger og afholder ACP-samtaler.
- Deltager i og følger op på tværfaglige indsatser omkring beboerne.
- Koordinerer indlæggelser, udskrivelser og gæstepladser.
- Arbejder med forebyggelse og opfølgning på utilsigtede hændelser.
- Er ressourceperson i FSIII.
- Sikrer høj kvalitet i den kliniske sygepleje med udgangspunkt i beboernes individuelle behov og ønsker.
- Sikrer sammenhængende og korrekt sygeplejefaglig dokumentation og vidensdeling på tværs af vagter.
- Samarbejder med relevante samarbejdspartnere i Sundhed og Ældre i relation til beboernes behov.
- Ser pårørende som tætte samarbejdspartnere for at sikre trivsel hos beboerne.
Vi kan tilbyde dig følgende:
- En arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed, og hvor du kan være med til at udvikle og sætte dit eget præg.
- En arbejdsplads, hvor der er fokus på både medarbejdernes, beboernes og de pårørendes trivsel.
- Kollegaer for hvem det er vigtigt med humor og fællesskab, og hvor man arbejder sammen om at løse opgaverne.
- En arbejdsplads, hvor der er fokus på borgersikkerhed, faglig sparring og udvikling.
Vi arbejder ud fra Horsens Kommunes værdigrundlag:
Helhed,
Respekt,
Kvalitet og
Resultat.
Det praktiske:Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist 16. februar 2026.Der afholdes samtaler i uge 8.
Tiltrædelse 1.4.26 eller snarest derefter.
Du vil i din intro periode i afdelingen være i intro i både dag- og aftenvagten.
Kontakt:For nærmere information kan du kontakte leder Marie-Louise Ulsøe på telefon 23204168 eller Heidi Bie på telefon 21805402.
Vi glæder os til at høre fra dig.
De bedste hilsner,
Beboere og personale på Præsthøjgården afd. B/C