NExTWORK er en del af Ungeindsatsens tilbudsvifte og vi er en del af Ungdomscenter Horsens. I Ungdomscentret arbejder vi med et fælles formål om at skabe en sammenhængende, koordineret ungeindsats, således de unge opnår livsduelighed og trives i uddannelse, job og sunde fællesskaber.
I Ungeindsatsen leverer vi tilbud til unge i alderen 12-29 år, på tværs af Barnets Lov, Lov om aktiv beskæftigelse og Uddannelsesvejledning. Opgaverne løses primært indenfor de monofaglige områder, men vi er samtidig i gang med at
finde løsninger, så tilbud samles og afvikles på tværs af vores lovområder.Om NExTWORKNExTWORK er et virksomhedsrettet beskæftigelsestilbud til unge på uddannelseshjælp.
Tilbuddet består af faciliterede netværk, hvor unge, NExTWORK-teamet og lokale virksomheder i fællesskab samarbejder om de unges praktikønsker med henblik på lønnede timer og selvforsørgelse. Indsatsen er udviklet i samarbejde med ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed og en række kommuner. Vi arbejder med løbende tilpasninger og justeringer af tilbuddet, baseret på vores erfaringer og tilbagemeldinger fra de unge og virksomhederne.
NExTWORK Horsens består af to teams: NExTWORK Ung og NExTWORK Voksen.
NExTWORK Ung har ansvar for de 15-17-årige (Barnets Lov), og NExTWORK Voksen arbejder med de 18-29-årige (LAB). Vi har hver vores primære fokusområder, men vi udvikler og sparrer på tværs.
Indsatsen er principbaseret og bygger på tre grundprincipper:
- mange til mange
- magtskifte
- arbejdsidentitet
Målet er, at de unge får konkrete erfaringer gennem praktik eller småjobs og deler disse erfaringer i ungenetværket, med henblik på at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.
I NExTWORK mener vi det, når vi siger at vi møder de unge med troen på at de kan og vil, men at det er afgørende at Vi er tålmodige, nysgerrige og erfaringsorienterede, fordi Vi tror på at det giver lysten til at forpligte sig.
Rollen som ungekonsulent: Som ungekonsulent har du flere forskellige opgaver og skifter også imellem en myndigheds- og udfører rolle og dine opgaver kan være at:
- Facilitere netværksgrupper, hvor unge sætter ord på deres oplevelser og erfaringer fra praktikforløb – både de gode og de udfordrende.
- Være opsøgende og vedholdende i kontakten med de unge.
- Tilbyde vejledning med udgangspunkt i de bærende principper.
- Indgå i dialog og sparring med virksomheder om støttestrategier, når de unge oplever udfordringer.
- Deltage i løbende udvikling med teamet.
- Udfylde rollen som myndighedsperson i forhold til beskæftigelseslovgivningen.
- Etablere praktikker efter afholdte Matchevents (møder mellem unge og virksomheder).
- Følge op på praktikforløb hos virksomhederne.
Stillingen passer til dig, hvis du:
- Har konkret erfaring med at facilitere grupper og kender til metoder, greb og strategier, der kan skabe både energi og fokus i en gruppe.
- Har en socialfaglig baggrund.
- Formår at skabe relationer og samarbejde med mennesker om at finde deres plads på arbejdsmarkedet og i samfundet.
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for teamets opgaver og resultater.
- Er idérig og kan motivere og inspirere unge, kollegaer og virksomheder.
- Er reflekterende og indstillet på at afprøve nye metoder og tilgange i fællesskab med teamet.
- Har erfaring med virksomhedssamarbejde.
- Har gode skriftlige kompetencer – fx i forbindelse med journalisering, praktikbeskrivelser m.v.
Du skal være indstillet på en foranderlig hverdag, hvor du spiller en væsentlig rolle i at lave praksistilpasninger sammen med kolleger, unge og virksomheder. Du skal desuden kunne arbejde tæt sammen med et lille team, der har base i Indsatshuset, Robert Holms Vej 5 i Horsens.
Hos os kan vi tilbyde:Du bliver en del af et team, som arbejder med fælles ansvar og ejerskab i indsatsen for de unge.
Vi har høj grad af medindflydelse, når det gælder udvikling og afprøvning af nye idéer og metoder.
Vi er nysgerrige, udviklingsorienterede og værdsætter modet til at prøve nyt – også når det ikke går som planlagt. Det vigtigste for os er at lære og justere.
De unge er altid aktive medskabere i indsatsen, og sammen med dem udvikler vi de bedste forløb.
Vi har både uforudsigelige dage, hvor vi må sadle om og tilpasse, og mere forudsigelige dage, hvor alt går efter planen – og du skal kunne navigere i begge dele.
Du vil få en grundig introduktion til NExTWORK-tankegangen og principperne bag indsatsen.
Vi glæder os til at høre fra dig! Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte NExTWORK konsulent Nanna Johannsen tlf.: 30167219 eller Line Vinding tlf.: 30547346.
Stillingen er en fuldtidsstilling med opstart den 1. august 2025.
Ansøgningsfrist er den 31.5.2025 og samtaler afholdes d. 12. juni 2025