Afdeling:Dagtilbud Brædstrup
Arbejdssted:Eventyrhuset, Niels Wongesvej 5, 8740 Brædstrup
Kontaktperson:Laila Lundtofte
Telefon:29668452
Ansøgningsfrist:3. august 2025
Del:FacebookLinkedInE-mailUdskriv
”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg helt sikkert!”– Pippi Langstrømpe
Denne tilgang til livet ønsker vi også, at børnene i Eventyrhuset får med sig. Kunne du tænke dig at være med til at skabe netop sådan nogle muligheder for børn, så læs videre – måske er det dig, vi søger.
Vi søger lige nu:
- En pædagog til vuggestuen i Eventyrhuset (fuldtid)
- En pædagog til børnehaven i Eventyrhuset (fuldtid)
Skriv i din ansøgning, hvilken af de to stillinger du søger – eller om du er åben for begge.
Hvem er vi?Eventyrhuset er ét af tre integrerede daginstitutioner i Dagtilbud Brædstrup. Vi har både vuggestue- og børnehavegrupper, og vi arbejder ud fra en fælles faglig retning med fokus på børnesyn, leg, læring og det gode hverdagsliv.
Vi tror på, at børns motivation og initiativ er nøglen til meningsfuld læring. Hos os planlægger de voksne læringsmiljøer med udgangspunkt i børnenes perspektiv – og vi arbejder løbende med at forstå børns hensigter og handle derefter.
Børnene ønsker sig voksne, der:
- Kan lide at lege og være lidt skøre
- Skaber sjove og spændende læringsmiljøer
- (Næsten) altid siger ”ja”
- Elsker at lege og lege med sproget
- Lytter og gør børns idéer til virkelighed
Det tilbyder vi dig:
- En hverdag med masser af nærvær, leg og læring
- En engageret personalegruppe, der støtter hinanden
- Tæt samarbejde på tværs af stuer og grupper
- Et moderne, økologisk certificeret køkken, der leverer sunde måltider
- En arbejdsplads i grønne omgivelser, tæt på både natur og by
Hvem er du?Du er uddannet pædagog og brænder for at arbejde med enten de mindste i vuggestuen eller de lidt større børn i børnehaven. Du ser børns trivsel og læring som to sider af samme sag og har lyst til at bidrage aktivt til et stærkt fagligt fællesskab.
Vi er optagede af pædagogisk udvikling og giver plads til både erfarne og nyuddannede pædagoger – vi tror på, at alle kan udvikle sig med den rette støtte og nysgerrighed.
Løn- og ansættelsesvilkårBegge stillinger er på fuldtid (37 timer).
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:3. august 2025.
Vi afholder samtaler løbende.Ansættelse pr. 1. september eller snarest muligt.
Har du spørgsmål?Kontakt dagtilbudsleder Laila Lundtofte på 29 66 84 52
Vi glæder os til at læse din ansøgning!