Afdeling:
Teknik og Miljø

Arbejdssted:
Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens

Kontaktperson:
Flemming Larsen

Telefon:
76292514

Ansøgningsfrist:
10. august 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Følg os;
  LinkedIn
  Facebook
Vil du beskytte vores grundvand – og samtidig blive en del af et passioneret team?
- Vi opnormerer i Horsens Kommune – fordi vi prioriterer rent drikkevand højt.

Billede af kollegaer

Hos os i Jord- og Grundvandsteamet arbejder vi med noget af det vigtigste: at beskytte vores grundvand, sikre rent drikkevand og en stabil vandforsyning – nu og for fremtiden. Vi har brug for én mere på holdet og opretter derfor en helt ny fast stilling.

Vi har nemlig fuld fart på vores mange forskelligartede myndighedsopgaver og flere store, grundvandsbeskyttende projekter som bl.a. skovrejsningsprojekterne Rugballe Skov og Højballe Skov og BioScape-projektet på Endelave.

Vi går til opgaverne med faglighed, engagement, masser af dialog og godt humør. Her er frihed under ansvar og en høj grad af indflydelse på både faglige retninger og konkrete løsninger. Vi brænder for vores arbejde – fordi det er så meningsfuldt. Vil du være en del af det?

Kan du se dig selv i de her opgaver?

Du vil komme til at arbejde med grundvandsbeskyttelse og sikker drikkevandsforsyning gennem:
  • Sagsbehandling og tværgående myndighedsarbejde, som sikrer grundvandet i forbindelse med kommunens byudviklings- og anlægsprojekter, herunder lokalplaner, byggesager og anlægsprojekter. Det handler om vurdering og kommentering af grundvandsfagligt materiale
  • Dialog med vandværker, virksomheder, borgere og dine kolleger i plan-, byggesags- og trafikafdelingen
  • Klassiske vandforsyningsopgaver som boretilladelser og tilladelser til vandindvinding og grundvandssænkning
  • Deltagelse i statens kortlægning af grundvandsmagasiner, hvor din faglige viden kommer i spil
  • Faglig udvikling på området - herunder bidrage ind i arbejdet med den grønne trepart og indsatsplanlægning.

Dette er et job for dig, hvis du ønsker:
        
Titel: Decorative Et job, hvor du er med til at sætte retningen

Grundvandsbeskyttelse har et stort politisk fokus her i kommunen. Vores politikere er ambitiøse og lytter til vores faglige vurderinger og ideer. Det betyder, at du som medarbejder får mulighed for at præge både den politiske dagsorden og de konkrete indsatser, vi sætter i gang.

Titel: DecorativeFagligt stærkt og socialt team

Du bliver en del af et velfungerende, fagligt stærkt og meget selvkørende team, hvor vi prioriterer faglig sparring og samarbejde. Vi har en uhøjtidelig og social kultur, hvor vi hjælper hinanden og gerne vil hinanden.

 Titel: DecorativePlads til dine styrker og interesser

Vi ser det som en styrke, at stillingen er ny – det betyder, at vi kan forme stillingen sammen med dig ud fra dine kompetencer, interesser og erfaringer. Vi har stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet, og du får mulighed for at udvikle dig fagligt i takt med dine egne ambitioner.

Titel: DecorativeStærkt dialogbaseret samarbejde med ”kunderne”

En vigtig del af vores arbejde er samarbejdet med de 38 almene vandværker. Her oplever vi en stor gensidig respekt og tillid – også selvom vi bærer myndighedskasketten. Vi lægger stor vægt på sparring og en åben og løsningsorienteret dialog, og vi har et virkelig godt samarbejde med både vandværker, rådgivere og borgere.
Derudover får du
  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Attraktive personalegoder, blandt andet betalt frokostpause, feriehuse, gratis adgang til motionsrum og fysioterapi, personaleforening mm
  • Et skrivebord på kontor med 8 kollegaer i det nyrenoverede rådhus ved den smukke Nørrestrand med walk-and-talk-ruter lige uden for døren
  • Fastansættelse og 37 timers arbejdsuge.
Du bliver en del af Jord- og Grundvandsteamet, hvor der - udover dig - er 5 kollegaer, som arbejder primært med grundvand og drikkevand. Teamet er en del af Natur- og Miljøafdelingen, hvor vi er i alt 42 engagerede medarbejdere med alsidige kompetencer inden for natur- og miljøområdet.

Om dig
Vi lægger vægt på, at du:
  • Har faglig viden om hydrogeologi, grundvandskemi og geologi – og miljøfremmede stoffers opførsel i jorden og grundvandet
  • Har godt kendskab til lovgivningen og myndighedsarbejdet med grundvandsbeskyttelse og vandforsyning, vandrammedirektivet og miljøvurderingsloven
  • Er god til at formidle – både skriftligt og i dialogen med de forskellige aktører
  • Trives i samarbejde og har lyst til at være en aktiv del af teamet, hvor vi vægter sparring og det kollegiale fællesskab højt
  • Har flair for brug af IT-systemer (vi bruger bl.a. WebGIS, SBSYS, GeoEnviron og BEST VN, JAGG, GeoAtlas live og Scalgo)
  • Har en relevant naturvidenskabelig baggrund – fx som geolog, hydrogeolog eller ingeniør
Vil du med på holdet?
Så send os din ansøgning senest den 10. august 2025.
Vi holder samtaler den 19. august 2025 og forventer 1. arbejdsdag den 1. oktober.

Har du spørgsmål, så ring endelig til afdelingschef Flemming Larsen på 76 29 25 14 (uge 28 og 32) eller grundvandsmedarbejder Gitte Bjørnholdt Brok på 76 29 25 07 (uge 28 og 29). Vi fortæller gerne mere om jobbet – og om hverdagen i teamet.
Vi glæder os til at byde dig velkommen som en vigtig medspiller på holdet.
 

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk