Afdeling:
Service og Beredskab

Arbejdssted:
Service og Beredskab
Endelavevej 5
8700 Horsens

Kontaktperson:
Stefan Lund Jensen

Telefon:
2496 7338

Ansøgningsfrist:
5. februar 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Følg os;
  LinkedIn
  Facebook
Vi søger en anlægsgartnerelev – er det noget for dig?
Drømmer du om en elevstilling med afveksling mellem praktik under åben himmel og skoleophold, så er du måske den anlægsgartnerelev, vi søger hos Service og Beredskab.

Service og Beredskab er en dynamisk driftsenhed i Horsens Kommune. Vi løser en række spændende og forskelligartede opgaver i vores afdelinger:
  • Park, Vej og Anlæg
  • Kørsel- og busafdeling
  • Affald og Genbrug
  • Administration
  • Endelavefærgen
  • Rengøringsafdelingen
  • Materiel, Depot og Bygninger
  • Beredskabsafdelingen
Vi holder til på Endelavevej 14, 8700 Horsens, og samlet set er vi ca. 550 medarbejdere.
Læs meget mere om vores opgaver og afdelinger her; http://serviceogberedskab.horsens.dk/.

Lidt mere om jobbet:
Som anlægsgartnerelev er arbejdsopgaverne meget varierede, og du får en grundlæggende viden om etablering og vedligeholdelse af haver, parker og grønne områder. Du får en viden om de forskellige planter og deres egenskaber. Du kommer til at anlægge og arbejde med driftsopgaver inden for både det grønne og grå område.

Du bliver en del af det grønne område i Service & Beredskab, hvor du får et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere.
Du refererer til driftslederen på det grønne område.

Der er tale om en 37 timers stilling, og ansættelsesdato er snarest muligt.

Her er er par eksempler på, hvordan en arbejdsdag kan se ud:
Eksempel 1
  • I starter dagen med en briefing i teamet om, hvor der skal arbejdes og med hvilke opgaver
  • I kører ud til arbejdsstedet, hvor der f.eks. skal klippes græs med havetraktor, klippes hæk og luges/brændes ukrudt
  • I hjælper kolleger i andre teams, hvis der er behov for det
Eksempel 2
  • Dagen starter med, at teamet mødes og planlægger arbejdsdagen sammen
  • I kører ud til arbejdsstedet, hvor opgaven f.eks. kan være at sætte kantsten i kurver
  • I graver ud, fylder stabilt grus i og sætter kantsten
  • I kører retur til stillepladsen, rengør redskaber m.m. og oplader bilen.
Det er vigtig for os, at du:   
  • kan arbejde i teams
  • kan lide at arbejde udendørs
  • er servicemindet, da du ofte kommer i kontakt med borgerne
  • er loyal, positiv og ansvarsbevidst
Du skal vælge os, fordi:
  • Vi er en arbejdsplads, der tror på, at de bedste løsninger opstår i tæt samarbejde uanset rolle og funktion på arbejdspladsen
  • Vi har fokus på den grønne omstilling og ønsker at bidrage bedst muligt hertil
  • Vi ser vigtigheden af at lære og udvikle sig hele livet, og derfor er løbende faglig udvikling og uddannelse en forudsætning hos os
Yderligere oplysninger:
Hvis du har lyst til at høre mere om den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte driftsleder Stefan Lund Jensen mobil 2496 7338 eller mail stlj@horsens.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Du bliver ansat i henhold til reglerne i den gældende overenskomst på området.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er onsdag den 5. februar 2025.
Ansættelsessamtalerne afholdes umiddelbart efter.

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk