Afdeling:
Sundhed og Ældre

Arbejdssted:
Horsens Kommune

Kontaktperson:
Janus L. Therkildsen

Telefon:
22833086

Ansøgningsfrist:
18. maj 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Følg os;
  LinkedIn
  Facebook
Passioneret ernæringsassistentelev søges til køkkenområde Præsthøjgården
Brænder du for at gøre en forskel for de ældre borgere i Horsens Kommune?
I produktionskøkkenet Præsthøjgården er vi fælles om at elske at lave mad. Vi tilbereder mest muligt fra bunden, og sætter en ære i give vores ældre borgere den bedst mulige måltidsoplevelse. Vi søger en ny ernæringsassistentelev som brænder for mad og måltider til den ældre målgruppe. Måske er det dig?
Du skal have bestået grundforløbet til uddannelsen som ernæringsassistent. 

Lidt om os - Køkkenområde Præsthøjgården
Produktionskøkken Præsthøjgården, er et ud af fire køkkenområder i Horsens Kommune. I produktionskøkkenet på Præsthøjgården laves der mad til Horsens Kommunes plejeboliger. Vi står for produktion af 150 døgnforplejninger fordelt på Præsthøjgården og Gefionshave samt forplejning til daghjem med 50 brugere. Køkkenområde Præsthøjgården indbefatter også Café Åparken, og Cafeen på Hattingcentret der begge er samværstilbud for den ældre målgruppe i Horsens Kommune. Der leveres derudover mad til 4 botilbud. 

I køkkenet ligger vi særligt vægt på:
  • At producere mad fra bunden
  • En stor opmærksomhed på bæredygtighed og sæsonens råvarer
  • At arbejde med mad med afsæt i de officielle anbefalinger til målgruppen
  • Mad med modificeret konsistens(dysfagi)
  • at vi alle tilgår hinanden ud fra en anerkendende tilgang
  • Det gode arbejdsmiljø og et stærkt fællesskab

Så hvis du er:
  • Kreativ og har et ønske om at blive en dygtig madhåndværker
  • Positiv og mødestabil
  • Engageret og brænder for at lære og udvikle dig fagligt og personligt
  • Samarbejdsorienteret og serviceminded
  • Kan se dig selv i et fysisk arbejde
Så tøv ikke med at sende os din ansøgning snarest muligt – vi glæder os til at møde vores nye kollega!


Arbejdstiden vil være mellem 7.00 – 15.00 alle hverdage samt weekendvagter og enkelte helligdage. Stillingen er med ansættelse i produktionskøkkenet på Præsthøjgården, Ternevej 66, 8700 Horsens. Det må dog påregnes at der kan være vagter på Cafe Åparken.
Løn i henhold til gældende overenskomst.

Vi tilbyder en rummelig arbejdsplads hvor der både er plads til et godt grin og plads til forskellighed. Vi tror på frihed under ansvar, og ikke mindst; så løfter vi i fællesskab.
Ældreområdet er et område under udvikling. I Horsens Kommune går vi forrest i at udvikle måltiderne til den ældre målgruppe. Vi tænker mad i et helhedsperspektiv, hvor samarbejde med pleje- og aktivitetsområdet også er en forudsætning for at vi kan levere bedst mulige måltider til målgruppen.
Vi er en medarbejdergruppe der udover ernæringsassistenter ligeledes består af kokke, bagere, en slagter og en konditor. Derfor vil du blive en del af en arbejdsplads i udvikling, med stor mulighed for personlig og faglig læring for rette vedkommende.

Ansøgningsfrist: Senest d. 18/5 2025.
Samtaler: afholdes løbende efter aftale.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2025 – eller efter aftale. Vi er åbne for EUV/voksne elever.  

Hvis du har yderligere spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte:
Daglig leder Janus L. Therkildsen 22 83 30 86 eller elevansvarlig Linette Henningsen, Telefon 76294983.
 

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk