Vi mangler dig, som vil være med til at skabe og understøtte gode arbejdsgange, godt arbejdsmiljø og en faglig reflekteret tilgang – alt sammen for at skabe det gode liv for os, der bor på Botlilbuddet Ane Staunings Vej, Horsens!Os der bor her:
Vi er 45 borgere med udviklingshandicap i alderen 18 til 84 år, vi bor i enten hus 6, 8 eller 10.
Vi har forskellige resurser og udfordringer både kognitivt, fysisk og sprogligt.
Nogle af os kan selvstændigt stå op, tage tøj på, spise osv.
Nogle af os bruger kørestol og har brug for fuld kompensation i forhold til hygiejne, tøj, mad, bevægelse osv.
Nogle er lige dér midt i mellem.
Alle har vi det tilfælles at vi ikke kan klare os uden pædagogisk støtte.
Det betyder at dine opgaver vil variere og din evne til at anvende individuel tilpasset pædagogik, kommer i spil hver dag.
Vi har brug for din støtte, så vi kan:
- komme op om morgenen og blive klar til at tage af sted til beskæftigelse eller hjemmedag
- have det dejligt når vi er hjemme i huset eller i egen lejlighed
- deltage i fællesskab og aktiviteter i og udenfor huset
- spise de lækre måltider, som du hjælper med at klargøre
- få hjælp til personlig pleje, enten delvist eller fuldt kompenserende
- komme på toilet og få skiftet ble
- regulere de følelser, der driller os
- være en del af fællesskabet og styrke vores netværk i og udenfor huset
- vise dig vejen for, hvad vi har brug for og gerne vil
- få afsluttet dagen dejligt og få hjælp til at komme i seng
Opgaver vil også være:
- Forflytningsopgaver med brug af Loftlift, vend-let og andre hjælpemidler (oplæring ved kolleger og Arbejdsmiljørepræsentant)
- Udlevering og registrering af medicin (gennemførsel af Medicinmoduler/E-læring)
- Praktiske huslige opgaver, så borgerne altid oplever deres hjem som et rart hjem
- Dokumentationsarbejde i Nexus
Det er nødvendigt, at du:
- har let til smil, smitter med din energi og er initiativrig
- ser vigtigheden i nærvær og individuel støtte
- kan tænke pædagogisk – også i plejesituationer
- har erfaring fra området og gerne en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse med relevans for målgruppen. Er du ufaglært er du også velkommen til at ansøge
- det er en fordel, at du har kørekort
Vi tilbyder:
- en arbejdsplads som ønsker at du som medarbejder føler dig værdsat
- en meget hjælpsom arbejdsplanlægger, så det er muligt for dig at få fri til særlige lejligheder
- faglig leder med nærledelse på forskellige tider af døgnet
- stort råderum i opgaveløsningen inden for de aftalte rammer og retninger
- et støttende og kollegialt arbejdsfællesskab med godt indbyrdes samarbejde, der tager afsæt i tankerne fra De TRE ”ræk mig lige samarbejdet” og med fokus på psykologisk tryghed
Beskrivelse af os ASTV
Botilbuddet er med vores 3 huse en del af Center for Handicap, Ane Staunings Vej 6-10, 8700 Horsens. Derfor er en ansættelse i et af husene også en ansættelse på Ane Staunings Vej 6-10.
Konkret betyder det at du vil blive tilknyttet til et hus – men ved behov for hjælp på tværs, så er det opgaven, der sætter holdet.
Arbejdstid og timetal:
- Hver 2. weekend både lørdag og søndag, dag eller aften.
- Sommerferien 30 til 37 timer som minimum i perioden juli, august med skiftende arbejdstider, herunder hver weekend.
- Timeansættelse hvor du byder ind på vagter.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn
Ansøgningsfrist:Vi holder samtaler løbende, send din ansøgning hurtigst muligt, men
senest d. 20. maj 2025.
Straffeattest:Vi indhenter straffeattest
For yderligere information kontakt:Faglig leder hus 6: Pia Marstrand på mobil 21197242
Faglig leder hus 8: Pernille Feldt Bruun mobil 23488803
Faglig leder hus 10: Nick B. Nielsen mobil 24678010
Vi glæder os til at høre fra dig.