Stillingsbetegnelse:SSH til fast nattevagtstilling på Nørrevang plejecenter pr. 1.8.25
Stillingskategori:Sundhed og pleje
Afdeling:Nørrevang
Arbejdssted:Nørrevang plejecenter
Horsens Kommune
Arbejdstid:Deltid (over 21 timer)
Ansættelsesvilkår:Fastansættelse
Kontaktperson:Daglig leder Karina Duus
Telefon:76294902 eller 29386344
Ansøgningsfrist:27. juni 2025
Del:FacebookLinkedInE-mailUdskriv
Da vores kollega i nattevagt har valgt at gå på pension, søger vi nu – til Nørrevangs beboere - en stabil og omsorgsfuld social- og sundhedshjælper til en fast nattevagtsstilling på 28 timer om ugen med arbejde hver anden weekend. I dag ligger vagterne i en 7-7 ordning, men hvis det ikke passer for dig, er vi villige til at se på andre alternativer.

Nørrevang plejeboliger er et af kommunens mindre plejecentre, der ligger i det naturskønne Stensballe i Horsens Øst og indeholder 20 boliger samt 1 gæsteplads.
Man er eneste nattevagt i afdelingen, så ved behov for hjælp fx til forflytninger af mere end en person, hidkalder man hjælp fra udekørende teams, der kører i nærområdet.

Dette er vores overordnede kommunale vision - og hos os arbejder vi benhårdt på, at den lever i vores praksis.
Vi ER dygtige og VIL fortsat øve og dermed blive dygtigere. Vi tror på, at du kan udvikle dig /lære nyt hele livet, og vi lægger vægt på et professionelt samarbejde i både små og store fællesskaber.
Kan du kende dig selv i nedenstående:
- Du er omsorgsfuld, empatisk og tager udgangspunkt i beboernes behov
- Er fagligt velfunderet og udfører dine opgaver med ordentlighed
- Har en positiv og refleksiv tilgang til opgaverne
- Har en god og respektfuld kommunikationsform
- Har en anerkendende tilgang til beboere, pårørende og kolleger
- Har interesse i og gerne erfaring med dokumentation
- God til at planlægge opgaverne og har en høj grad af selvstændighed
- Kan se beboernes ressourcer og udfordringer og handle ud fra dette
Vi tilbyder en arbejdsplads:
- Hvor vi tør tale om de svære og udfordrende ting, vi møder i vores hverdag, for derved at udvikle os fagligt, personligt og socialt
- Hvor samarbejde og udvikling er en stor del af vores hverdag. Vi er bevidste om, at vi er noget større i kraft af hinanden og de bedste resultater skaber vi sammen ved at bruge vores forskellige kompetencer i samspil med hinanden – det gælder også på tværs af vores forskellige vagtlag
- Med gode, stabile og kompetente kollegaer, hvor humor er en del af hverdagen
- Med et godt tværfagligt samarbejde
- Med generelt lavt sygefravær, der vægter et positivt arbejdsmiljø, og en god omgangstone højt
- En arbejdsplads, hvor du kan være med til at præge hverdagen for vores beboere og kulturen i teamet

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig leder, Karina Duus
på tlf. 76294902/29386344.
Ansøgningsfrist: 27.6.25 Ansættelsessamtaler afholdes mandag i uge 27