Assisterende leder til Dagtilbud HattingVi søger en dygtig assisterende leder til vores Dagtilbud pr. 1. oktober 2025Vi er en integreret daginstitution beliggende på en dejlig naturgrund i Hatting. Vi er på nuværende tidspunkt organiseret så vi har 5 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper fordelt i to afdelinger under samme tag.
I Dagtilbud Hatting er vi ca. 170 børn i alderen 0-6 år samt 44 engagerede og fagligt stærke medarbejdere. Herudover har vi to dagplejere tilknyttet dagtilbuddet. Dagtilbud Hatting ligger i den sydlige ende af Horsens.
Brænder du for ledelse og pædagogisk udvikling? Har du erfaring med ledelse eller blot lyst til at prøve kræfter med en stilling som assisterende leder i Horsens Kommune, så er chancen der nu i Dagtilbud Hatting.
Vi vægter stærke børnefællesskaber og arbejder målrettet med at skabe inspirerende læringsrum. Vi planlægger aktiviteter og kommunikerer tydeligt med både børn og forældre om det, vi ønsker at udvikle i fællesskab – alt sammen for at give børnene de bedste betingelser for læring og trivsel.
Vi lægger vægt på genkendelige hverdagsrutiner med en tydelig struktur og en nærværende organisering – både inde og ude.
Vi prioriterer den pædagogiske værdi i at have dyr i institutionen. Dyr og børn er en god kombination, at sanse, have ansvar og nyde dem, giver børnene rig mulighed for udvikling og giver et aktivt læringsmiljø.
Du vil blive fuldtids-assisterende leder i samarbejde med dagtilbudslederen. Du skal sammen med dagtilbudslederen have lyst til at understøtte det pædagogiske læringsmiljø og skabe god ledelse i et energisk, humoristisk og velreflekteret miljø.
Du vil få rig mulighed for:
- at være tæt på den pædagogiske praksis og tage ansvar for indsatser omkring børn i samarbejde med personalet og eksterne aktører.
- at udvikle dig som leder gennem sparring med dagtilbudslederen og netværk med andre assisterende ledere.
- at bidrage til den strategiske og pædagogiske udvikling af dagtilbuddet med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan.
- at varetage personaleledelse tæt på praksis – med mulighed for diplomuddannelse i ledelse.
Vi ønsker en assisterende leder, der:
- brænder for faglig og ledelsesmæssig udvikling og kan sætte rammer og retning for dette.
- understøtter pædagogiske forløb med fokus på børnefællesskaber, hverdagsrutiner og god kommunikation.
- har en anerkendende, lyttende og medinddragende tilgang i samarbejdet med både medarbejdere og forældre.
- er tæt på praksis og engageret i teamsamarbejde og udvikling på stuerne.
- er uddannet pædagog, gerne med ledelseserfaring og/eller moduler i lederdiplom – eller har lyst til at påbegynde det.
Det skal du vide: Ansøgningsfristen er torsdag d. 11. september 2025 kl. 23.59.
Den første samtale til stillingen afholdes mandag d. 15. september 2025 fra kl. 14.00. Kandidater, der går videre til 2. samtalerunde, vil blive bedt om at udfylde en personprofil, som de vil få tilbagemelding på af et eksternt konsulentfirma. Anden samtalerunde gennemføres tirsdag d. 23. september 2025 fra kl. 12.00 Forventet ansættelse pr. 1. oktober 2025.
Hvis du vil høre mere om denne assisterende lederstilling: Så kontakt dagtilbudsleder Ulla Stenkjær Dich på 26 23 73 42 eller usd@horsens.dk. Du er meget velkommen til at komme på besøg hos os og høre mere om stillingen. Kontakt venligst Ulla for aftale derom.