Er du uddannet pædagog, helt ny og frisk fra fad eller noget ældre og rutineret – mand eller kvinde eller bare midt i mellem, så er det måske dig, vi søger til vores børnehus.
Lund børnehus er en skøn arbejdsplads, hvor vi griner rigtigt meget, løber stærkt, følges ad og hjælper hinanden. Vi fordyber os langsomt og længe ad gangen og udvikler os i fællesskab, med børn og kollegaer, på stuen, i huset og i dagtilbuddet.
Er du optaget af børns leg og trivsel, er du verdensmester i pap og påskekyllinger, måske hatteteater, eventyr og bålhytte, eller er du den pædagog, der sikrer det trygge, nære og varme, så skal du være pædagog hos os i Lund.
Vi leder efter en pædagog med hjerte, humor og fagligt håndelag, der har lyst til at blive en del af en vuggestuegruppe, fyldt med små mennesker med store følelser og voksne der tager dem og deres hverdagsliv hos os, alvorligt.
Du vil få en hverdag sammen med børn og kollegaer, hvor faglighed, pædagogisk organisering, struktur og forudsigelighed for både børn og voksne er fundamentet for vores pædagogik og samarbejde.
Vi er fagligt optaget af blandt andet:
- Leg og hverdagsliv
- Samregulering og nervesystemer hos store og små
- Krop og sanser som afsæt for at forstå og støtte børns trivsel og udvikling
- Hverdagslæring og tid til at fordybe os i det vi gør sammen
- Børns perspektiver, spor og nysgerrighed
- Børnenes fællesskaber og deltagelsesmuligheder
- Natur og udeliv som lege, trivsels- og læringsrum
Som arbejdsplads prioriterer vi blandt andet:
- Planlagt tid til at reflektere, sammen med kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere
- Dialog om og fokus på ressourcer og belastninger og tid til at restituere sammen
- Det kollegiale fællesskab – du skal være en del af noget!
- Medinddragelse i processer, frihed til at planlægge, vurdere og prioritere
- Styr på organiseringen og den daglige drift
- De faglige fællesskaber og mulighed for udvikling – på tværs af dagtilbuddet.
- Ledelse i hverdagen – ledere tæt på og ledelse der understøtter det faglige fællesskab og det faglige råderum
Ud over det skal du vide:
- At Lund børnehus snart bliver dobbelt så stort – så spændende kultur- og udviklingsprocesser venter
- At din nærmeste pædagogkollega på stuen er rutineret, stabil og fagligt dygtig og så ved hun sygt meget om sprogrige hverdags-læringsmiljøer i vuggestuen.
- At vi mener det når vi siger at vi vil være en attraktiv arbejdsplads og det betyder at vi forventer noget af hinanden, både fagligt og kollegialt
Ansættelse snarest muligt. Stillingen er på 32-37 timer.
For yderligere information kan du kontakte assisterende leder Tilde Duus på tdf@horsens.dk / 21287951 eller dagtilbudsleder Betina Martinussen på
bbma@horsens.dk / 29314705.
Ansøgning og samtaler:Send gerne din ansøgning snart, da vi løbende afholder samtaler. Ansøgningsfristen er 17.6 2025.