Afdeling:
Sundhed og Ældre

Arbejdssted:
Horsens Kommune

Kontaktperson:
Daglig leder Sarah Eggersgaard og Daglig leder Lone Zacho

Telefon:
23665998 / 29214784

Ansøgningsfrist:
20. marts 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Følg os;
  LinkedIn
  Facebook
Kliniksygeplejersker søges til nye arbejdsfællesskaber
Vær med til at udvikle og fremtidssikre vores sygeplejeklinik-tilbud i et stærkt arbejdsfællesskab med tværfagligt samarbejde og et fedt sammenhold.

I Hjemme- og sygeplejen i Horsens kommune vil vi være endnu stærkere i vores kliniktilbud til borgerne. Derfor øger vi kapaciteten i vores sygeplejeklinikker og søger sygeplejersker til klinikkerne på Præsthøjgården og Åparken, som er en del af vores to nye arbejdsfællesskaber Præsthøjgården og Fabrikvej:
  • Klinik Præsthøjgården: 1 fast stilling + 1 vikariat (til 1. februar 2026)
  • Klinik Åparken: 1 fast stilling + 1 vikariat (til 1. august 2026)
Du får muligheden for at være med til at udvikle klinikkerne og gøre dem attraktive for borgerne at komme og skabe gode og fleksible rammer for fremtidens klinktilbud til borgerne.

Dine opgaver
I sygplejeklinikken består opgaverne blandt andet af sår behandling, injektioner, medicinhåndtering og andre kliniske sygeplejeopgaver, samt vejledning og støtte til borgere med kroniske sygdomme, samt tæt samarbejde med kolleger og andre samarbejdspartnere om borgerforløb.

Vi arbejder rehabiliterende, har et tæt tværfagligt samarbejde med terapeuter, myndighedsafdelingen, sygehus og praktiserende læger. Sygeplejersker visiterer selv ydelser jf. gældende kvalitetsstandarder.

Du får
  • en arbejdsplads i en spændende udvikling, med høj faglighed og engagement, veltilrettelagt introduktion og en afvekslende hverdag.
  • en nærværende og lyttende ledelse, der lægger stor vægt på din trivsel i jobbet og din faglige udvikling, og at sikre et godt arbejdsmiljø.
  • et godt og solidt kollegialt fællesskab, hvor vi udfordrer og udvikler hinanden til glæde for vores borgere.
  • gode muligheder for at sætte dig selv i spil både monofagligt og tværfagligt.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og faglig sparring med kolleger.
  • En arbejdsplads med medindflydelse på egen vagtplanlægning og udvikling af kompetencer.
Du bliver primært ansat i dagvagt i klinikken, men der vil også kunne forekomme aften, nat- og weekendvagter med opgaver som udekørende sygeplejerske. Dette aftales mellem dig og din daglige leder.

Om dig
Du er uddannet sygeplejerske og sætter en ære i at arbejde selvstændigt, struktureret og sundhedsfremmende. Du er god til at strukturere din arbejdsdag med borgeraftaler, og har et sikkert, fagligt overblik over individuelle borgerforløb.

Du har…
  • erfaring som sygeplejerske.
  • gode dokumentationsevner i Nexus.
  • stærke kommunikative evner, som du kan sætte i spil, når du i klinikken møder alle typer af borgere.
  • evner til at gøre travle dage, med mange komplekse opgaver, til gode dage.
  • lyst til at bidrage til et positivt og alsidigt arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle.
  • Kørekort.
Dit nye arbejdsfællesskab
I Hjemme- og sygeplejen står vi over for en spændende forandring, som vi kalder Nye Veje. Fra den 5. maj 2025 ændrer vi vores organisering til mindre, tværfaglige teams, der arbejder tæt sammen i stærke arbejdsfællesskaber.

Et arbejdsfællesskab består af tre arbejdsenheder med hver sin daglige leder. I hver enhed er der to faste teams på hver ca. 18 medarbejdere. Et team består af både kliniksygeplejersker, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere, som samarbejder om en fast gruppe borgere.

Som kliniksygeplejerske arbejder du primært i klinikken og indgår desuden som en del af et fast team omkring en gruppe borgere. Derudover bliver du en del af faggruppen på ca. 12 sygeplejersker i arbejdsfællesskabet.

Hvis du gerne vil høre mere om stillingen eller hvem vi er, så er du velkommen til at kontakte daglige ledere, Sarah Eggersgaard på tlf. 23665998 og Lone Zacho på tlf. 29214781.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Der er tale om faste stillinger og vikariater på 37 timer pr. uge. Andet timeantal kan aftales.

Ansøgningsfrist er 20.3.2025
Vi holder samtaler løbende. Senest mulige ansættelsessamtale er i uge 13.

Opstart så hurtig som muligt eller 1. maj.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
 

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk