Afdeling:
Sundhed og Ældre

Arbejdssted:
Sundhed og Ældre
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens

Kontaktperson:
Områdeleder Steffen Brun

Telefon:
20586149

Ansøgningsfrist:
5. august 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Følg os;
  LinkedIn
  Facebook
Sundhed og Ældre i Horsens Kommune søger to kompetente ressourceledere
Har du lyst til at sætte dine lederevner i spil i en anderledes lederstilling?

I Sundhed og Ældre i Horsens Kommune søger vi to omstillingsparate og erfarne ledere, der vil være med til at sikre stabilitet og nærværende ledelse på vores arbejdspladser i perioder, hvor vi får brug for en vikarierende leder.  

Ledelse i et nyt format
Stillingen henvender sig til dig, som ønsker at prøve kræfter med ledelse i et anderledes format, hvor omgivelserne og arbejdsopgaverne er skiftende alt efter, hvilke ledelsesmæssige og opgavemæssige behov vi har på tværs af Sundhed og Ældre. De to stillinger er blevet ledige, fordi en af vores ressourceledere et gået på efterløn, mens den anden har fået anden lederansættelse i Sundhed og Ældre.

Vi har i alt to ressourcelederstillinger i Sundhed og Ældre, hvoraf den ene er forankret i Hjemme- og Sygeplejen, mens den anden er forankret primært på plejeboligområdet og ligeledes vil kunne bistå på træningsområdet (Vital Horsens) og demensområdet. Ved behov koordineres ressourcerne på tværs, så vi altid kan sikre ledelse dér, hvor behovet er størst.

Ledelse tæt på medarbejderne og borgerne
Som ressourceleder bliver din primære opgave at vikariere som leder ved kortvarigt fravær som fx sygemeldinger eller vakante stillinger, så vi sikrer stabilitet og kvalitet i ledelsesopgaven tæt på medarbejdere og borgere.

Når der ikke er behov for vikariater i det område, hvor du primært hører til, kan du indgå i opgaveløsningen på tværs af hele Sundhed og Ældre eller alternativt bidrage som ressource til konkrete ledelsesopgaver eller projekter i tidsafgrænsede perioder.

Vi tilbyder dig
  • En spændende og alsidig hverdag med stor berøringsflade til forskellige fagområder.
  • Mulighed for at sætte dit præg på implementeringen af helhedspleje.
  • Dygtige lederkolleger som har fokus på sparring, dialog og fælles retning.
  • En arbejdsplads, hvor vi tror på, at vi lykkes bedst – sammen, og hvor trivsel betyder noget – også for ledere.
Vi leder efter dig, som
 
  • har minimum 4 års ledererfaring og en lederuddannelse på diplomniveau.
  • har en sundhedsfaglig uddannelse (en fordel, men ikke et krav).
  • er nysgerrig, fleksibel og dygtig til at aflæse din kontekst og tilpasse din ledelsesstil efter de forskellige behov, du møder.
  • har stærke relationelle kompetencer, kommunikerer tydeligt og samtidig er lyttende, rummelig og tålmodig.
  • er optaget af, at borgernes ønsker og livskvalitet skal være styrende for vores praksis.
  • evner at tænke i helheder og på tværs og vægter tillid og ordentlighed højt.
  • er en holdspiller, der trives i at lykkes sammen med andre og spille andre gode.
  • er god til skiftende kontekster og variation i opgaver.
Organisering
Du får direkte reference til områdelederen for enten hjemme- og sygeplejen eller en af områdelederne på plejeboligområdet, og du bliver en del af den samlede ledergruppe i det område, hvor du får din primære ansættelse.
Vi er lige nu optaget af at implementere ældrelovens bærende værdier og helhedspleje på tværs af hele ældreområdet. Og så har vi i hjemme- og sygeplejen netop ændret vores organisering til mindre, faste teams, der i tråd med ældreloven arbejder tæt sammen i tværfaglige arbejdsfællesskaber.

Du får derfor muligheden for at træde ind i en organisation i udvikling, hvor du sammen med områdelederen og dine dygtige lederkolleger i ledergruppen kan være med til at sætte dit præg på fremtidens lederrolle og implementeringen af helhedspleje.

Vil du være med?
Vi glæder os til at få en ny kollega, der – ligesom os – brænder for at sætte retning og skabe sammenhæng for både borgere og medarbejdere.

Du kan i din ansøgning angive, hvis du primært ønsker at være ressourceleder enten i hjemme- og sygeplejen eller på plejeboligområdet.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Områdeleder for hjemme- og sygeplejen, Steffen Brun, på telefonnr. 20586149
Områdeleder for plejeboliger vest, Henrik Brandt, på telefonnr. 40341001.

Ansøgningsfrist: 5. august 2025


Samtaler forventes afholdt:
  • Første samtalerunde: 12. august 2025
  • Anden samtalerunde: 26. august 2025

Ansættelse: Pr. 1. oktober 2025
 

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk