Afdeling:
Horsens Byskole

Arbejdssted:
Fussingsvej 6
8700 Horsens

Kontaktperson:
Andreas Damgaard Sørensen

Telefon:
76294080

Ansøgningsfrist:
23. november 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Følg os;
  LinkedIn
  Facebook
Matematiklærer søges til Horsens Byskole – afdeling Fussingsvej
Har du et stort hjerte for matematik – og måske flair for tysk og naturfag?

Så er det dig, vi mangler på Horsens Byskole, afdeling Fussingsvej.
Eleverne på 5. årgang søger en engageret og nysgerrig matematiklærer, der brænder for at skabe motiverende og undersøgende undervisning. Du bliver en del af et spændende forskningsprojekt om holddannelse i matematik, hvor du planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen i tæt samarbejde med en erfaren kollega – der er nemlig to lærere i alle matematiklektioner på årgangen.

Ud over matematik i 5. klasse, har vi brug for en lærer, der kan undervise i tysk og gerne også i ét eller flere naturfag i udskolingen.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling, men kan du ikke dække alle fagområder, hører vi stadig meget gerne fra dig – for den rette kandidat tilpasser vi skemaet.

Vi leder efter en uddannet lærer, der:
  • kan skabe engagerende og fagligt stærk undervisning
  • trives i et tæt samarbejde med kolleger
  • bidrager aktivt til det professionelle læringsfællesskab (PLF)
  • har blik for relationer og børn med forskellige behov – og gerne giver et ekstra kram, når der er brug for det
  • er tydelig i din klasserumsledelse, og tilgår arbejdet med eleverne med et ressourceorienteret syn
  • er åben, tydelig og har en tillidsfuld kommunikation med både elever, forældre, kolleger og ledelse.

Om Horsens Byskole 

Vi er organiseret i professionelle læringsfællesskaber (PLF), hvor samarbejde, refleksion og fælles ansvar er drivkraften bag elevernes læring og trivsel. Vi tænker og arbejder systemisk, og vi tror på, at stærke fællesskaber skaber de bedste forudsætninger for udvikling – både for børn og voksne. 

Vi har et særligt fokus på at løfte elevernes faglige niveau i dansk og matematik. Her arbejder vi målrettet med blandt andet sprogbaseret undervisning, NVL og det tænkende klasserum. Derudover er vi i gang med et kompetenceløft for al pædagogisk personale med fokus på klasseledelse og styrkelsen af PLF-samarbejdet. 

På Horsens Byskole ser vi personlig mestring som en afgørende forudsætning for hele elevens udvikling og læring. Vi arbejder hver dag for at skabe et miljø, hvor eleverne tør prøve, lære, fejle og vokse – og hvor de oplever, at deres indsats gør en forskel. 

I Horsens Kommune er vores mission tydelig: Det handler om børnene, og som en stor og betydningsfuld skole i kommunen spiller vi en central rolle i at realisere den mission. Vi har høje forventninger – til os selv, til hinanden, til børnene og deres forældre – og vi tror på, at vi kun lykkes, når vi løfter i flok

Horsens Byskole består af to afdelinger med omkring 813 elever og 135 ansatte
  • Afdeling Kildegade rummer 0.–6. årgang 
  • Afdeling Fussingsvej rummer 0.–9. årgang, inklusive udskolingen for begge afdelinger 
  • Derudover har vi en fuld specialklasserække (0.–10. årgang) på afdeling Fussingsvej. 

Du kan læse mere om vores værdier, indsatser og skoleliv på www.horsensbyskole.aula.dk  

Vi glæder os til at høre fra dig!
Send din ansøgning og fortæl os, hvorfor netop du skal være en del af Horsens Byskole – afdeling Fussingsvej.

Spørgsmål? 
Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Andreas Sørensen på horsensbyskole@horsens.dk eller på skolens hovednummer 76 29 40 80. 
 
Ansættelsesproces: 
For at komme i betragtning til stillingen, skal du være læreruddannet og have linjefag i matematik.
 
Ansøgningsfrist:  
23. november 2025. Husk at vedhæfte eksamensbevis og andre relevante dokumenter, når du søger stillingen. 
 
Samtaler: 
Vi afholder ansættelsessamtaler d. 27. november 2025. 
 
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.  
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4br /> 8700 Horsens
Horsens.dk