Afdeling:
Børn og Forebyggelse

Arbejdssted:
Horsens Rådhus
Chr M Østergaardsvej 4
8700 Horsens

Kontaktperson:
Pia Kronborg

Telefon:
24759683

Ansøgningsfrist:
12. juni 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Følg os;
  LinkedIn
  Facebook
Familiebehandler søges til barselsvikariat
Familiebehandler søges til barselsvikariat i Familiecentret, Horsens Kommune pr. 1. august 2025

Vil du arbejde relationelt, tæt på børn og familiers hverdagsliv og i en afgrænset periode være med til at påvirke familiens egen udviklingsproces? Har du lyst til at blive en del af en organisation, hvor vi tror på, at varige forandringer skabes gennem tillid til og inddragelse af barnet, familien og dens netværk. Så er det måske dig, vi leder efter, da en af vores dygtige familiebehandlere skal på barsel.

Familiebehandlerteamet er en del af Familiecentret i Horsens Kommune, som består af såvel myndighed som udfører, der i det daglige arbejder tæt sammen. I Familiecentret handler det om børnene og at vi løfter i flok. Vi er optaget af at tænke velfærd på nye måder, (inspireret af principperne i Relationel Velfærd), at vi skal lykkes med at aktivere ressourcer omkring udsatte børn og familier samt forbinde det specialiserede socialområde med almenområdet. Vi insisterer på, at hjælpen skal gives dér, hvor familierne lever deres liv – og med respekt for deres ønsker, behov og ressourcer. Det betyder, at du som familiebehandler skal være nysgerrig på familiens fortælling, og i samarbejde med dem og relevante aktører finde løsninger, som giver mening og skaber deltagelse og udvikling – både under og efter forløbet.

Om Familiecentret og Familiebehandlerteamet:
Familiecentret er organiseret i følgende afdelinger: Social Familieteam, Special Familieteam, Etnisk Familieteam, Familiebehandlerteamet (hvor den ledige stilling er forankret), Familiebehandlingen, Familieplejen, Administrationen samt 4 skole- og dagtilbudsrådgivere.

Familiebehandlerteamet består af 6 familiebehandlere, der sidder sammen i et åbent kontorlandskab.

Arbejdsopgaverne
Familiebehandlerteamet løser primært opgaver jf. barnets lov § 30. Der er således tale om afgrænsede forløb af kortere varighed, som hovedsageligt er råd og vejledning og ikke terapi/ behandling. Opgaveporteføljen vil variere og kan bl.a. spænde fra opdragelsesudfordringer, samspilsproblematikker i familien, til børn med trivselsproblematikker, herunder f.eks. udadreagerende adfærd eller diagnoserelaterede udfordringer.
Som familiebehandler er man ansvarlig for selv at tilrettelægge sine forløb og koordinere sin tid under hensyntagen til opgaven og familierne. Familiebehandleren er ligeledes ansvarlig for løbende dokumentation ift. de forløb, der varetages.

Vi afholder ugentlige teammøder, hvor man kan få sparring og drøfte sager samt faglige problemstillinger med sine kollegaer, faglig koordinator og afdelingsleder. Derudover vil man også modtage ekstern supervision 4 gange om året.

Vi tilbyder:
  • Grundig oplæring ved faglig koordinator, så man kommer godt i gang med opgaverne.
  • Et fællesskab med høj faglig kompetence, hvor vi hjælper og understøtter hinanden og samtidigt har plads til at grine sammen.
  • Mulighed for at komme tæt på hverdagslivet for børn og familier og understøtte deres udvikling.
  • Mulighed for at indgå i samarbejder med myndighed, skoler og dagtilbud samt civilsamfundet.
  • Ekstern supervision og ugentlige teammøder med mulighed for faglig sparring.

Din profil:
  • Du er uddannet pædagog eller socialrådgiver, gerne med relevant efteruddannelse.
  • Du har erfaring med at arbejde med børn, unge og forældre som oplever større eller mindre grad af udfordringer i hverdagslivet og/ eller i samspillet i familien.
  • Du har modet til at tilbyde din støtte, men lade familierne føre an og ikke sidde med alle svarerne.
  • Du tænker i inddragelse af netværk og er opsøgende ift. fællesskaber og civilsamfund, som kan bestå, når forløbet afsluttes.
  • Du er god til at skabe relationer og har en anerkendende tilgang til familierne.
  • Du arbejder udfra en systemisk og løsningsfokuseret tilgang, hvor du hjælper familierne på vej til en bedre trivsel.
  • Du kan overskue og håndtere forskelligartede problemstillinger og være i kontakt med flere familier på én gang.
  • Du trives med både selvstændigt arbejde og teamarbejde og kan arbejde struktureret.
  • Du er god til både skriftlig og mundtlig formidling.
  • Du har kørekort og gerne egen bil og ser en fordel i fleksible arbejdstider.

Øvrige oplysninger:
  • Børne- og straffeattest indhentes
  • Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat pr. 1. august 2025.
  • Ansættelsessted: Horsens Rådhus - Chr. M. Østergaards Vej 4, 8700 Horsens.
  • Løn og ansættelsesforhold: Ifølge gældende overenskomst
  • Ansøgningsfrist: Den 12. juni 2025 kl. 23.59. Vi udvælger ansøgere den 16. juni 2025.
  • Ansættelsessamtaler: Torsdag den 19. juni 2015 i tidsrummet kl. 12.00 – 17.00 på Horsens Rådhus
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Pia Kronborg på tlf.nr 24 75 96 83 eller faglig koordinator Maria Christensen på tlf. nr. 23 60 43 11.

 

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk