Afdeling:
Horsens Byskole

Arbejdssted:
Fussingsvej 6
8700 Horsens

Kontaktperson:
Katja Andersen

Telefon:
76294080

Ansøgningsfrist:
16. juni 2025

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Følg os;
  LinkedIn
  Facebook
Er du klar til at lede med både hjerte og retning?
Vil du gøre en forskel for børn med særlige behov – og lede med hjertet og blikket rettet mod inklusion og trivsel? Har du lyst til at blive afdelingsleder og skabe rammerne for trivsel og deltagelsesmuligheder for alle? Så har vi jobbet til dig.

Vi søger en visionær og handlekraftig afdelingsleder til det specialpædagogiske område, som vil stå i spidsen for Fase 2 i vores specialafdeling. Du får samtidig ansvaret for fravær og trivselsindsatsen på skolen, arbejdet med trivselsmålingen og mulighed for at være med i arbejdet med at sikre reelle deltagelsesmuligheder for alle elever. Her får du mulighed for at sætte retning, skabe udvikling og være en central drivkraft i et engageret ledelsesteam med høj faglighed og store ambitioner på børnenes vegne.

Horsens Byskole søger en afdelingsleder til Fase 2 i vores specialafdeling for børn med generelle indlæringsvanskeligheder på afd. Fussingsvej, der har ambitioner om at eleverne skal blive så dygtige som de kan. Du skal have lyst til at bedrive ledelse, så vi sammen kan lykkes med opgaven med at skabe en fantastisk skole for både elever og voksne, hvor vi har høje forventninger til elever, forældre og hinanden. Vi søger en person, der har en stærk pædagogisk og administrativ profil, samt den fornødne balance mellem drift og udvikling. Vi har brug for en leder med fokus på fællesskab, forskellighed og faglighed.

Vi søger én, der vælger Horsens Byskole til.

Personlige kvalifikationer:
Du har kendskab og lyst til det specialpædagogiske felt og de opgaver, der knytter sig hertil. Du skal kunne skabe tydelig retning for såvel ansatte som elever i din afdeling. Du er engageret, empatisk og har stærke relationelle kompetencer og bringer det bedste frem i medarbejderne. Du har en bred viden om bl.a. faglige og pædagogiske læringsprocesser, og du vil noget på eleverne og personalets vegne.
Du har lyst til at være med at sætte retning for og udvikle Horsens Byskole sammen med det øvrige ledelsesteam.
                                                   
Derudover lægger vi vægt på at:
  • Du er læreruddannet
  • Du har et godt overblik og kan holde mange bolde i luften
  • Du vil indgå i den fælles opgaveløsning og yde lidt ekstra, når opgaven kalder på det
  • Du inddrager både medarbejdere og elever i processer og beslutninger
  • Du har et fagligt fokus med opgaven i sigte
  • Dit samarbejde er kendetegnet ved at være tillidsfuldt og udviklende på alle niveauer
  • Du har lyst til at udvikle dig som leder og lære ledelse som fag
Dine primære ansvarsområder vil være afdelingsleder for eleverne i Fase 2 fra omkring 7. årgang til 9/10. årgang, personaleleder for personalet i Fase 2, visitationer for de ældste elever, tovholder for fraværs og trivselsindsatsen på Horsens Byskole, herunder den nationale trivselsmåling og en del af udviklingen af Deltagelsesmuligheder for alle.

Information om Horsens Byskole
På Horsens Byskole arbejder vi i professionelle læringsfællesskaber (PLF), og samarbejdet er omdrejningspunktet for børnenes læringsudbytte. Vi tænker og arbejder systemisk. Vi skal løfte vores elever fagligt i dansk og matematik, og derfor ser vi personlig mestring som en forudsætning for hele elevens udvikling og læring.

I Horsens Kommune har vi en klar mission: det handler om børnene. I det arbejde spiller Horsens Byskole en stor og betydningsfuld rolle. Vi har forventninger til hinanden, til børnene, de unge og deres forældre. Vi skal løfte i flok.
Horsens Byskole består fra 1. august 2025 af to afdelinger med ca. 810 elever og ca. 145 ansatte. Skolens afdelinger ligger på henholdsvis Kildegade (0.-6. årgang) og Fussingsvej (0.-9. årgang). Udskolingen for begge afdelinger er samlet på Fussingsvej. Ud over almendelen har vi også en fuld specialklasserække (0.-10. årgang) på afdeling Fussingsvej.
 
På skolens hjemmeside www.horsensbyskole.aula.dk kan du få yderligere indsigt i skolens profil. 

Spørgsmål?
Yderligere oplysninger kan fås hos skoleleder Katja Andersen på horsensbyskole@horsens.dk eller på skolens hovednummer 76 29 40 80.

Ansættelsesproces:
For at komme i betragtning til stillingen skal du være læreruddannet og have deltaget i åbent hus eller haft personlig kontakt.

Der er åbent hus d. 4. juni kl. 16.00 & d. 12. juni kl. 16.00 på Fussingsvej 6, hvis du ønsker at deltage, kan du melde dig til på horsensbyskole@horsens.dk eller på skolens hovednummer 76 29 40 80.

Ansøgningsfrist: mandag d. 16. juni 2025. Husk at vedhæfte eksamensbevis og andre relevante dokumenter, når du søger stillingen.

Vi afholder ansættelsessamtaler d. 19. juni og d. 24. juni 2025.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Vi ønsker, at en kommende afdelingsleder kan starte d. 1. august 2025.

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk