Afdeling:
Center for psykiatri og socialt udsatte - Rusmiddelbehandling

Arbejdssted:
Rusmiddelrådgivning Horsens Kommune
Vesterled 3
8700 Horsens

Kontaktperson:
afdelingsleder Jens Overgaard

Telefon:
51627214

Ansøgningsfrist:
26. marts 2026

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Følg os;
  LinkedIn
  Facebook
Sundhedsfaglig medarbejder til Rusmiddelrådgivningen i Horsens Kommune
Har du stærke sundhedsfaglige kompetencer, og motiveres du af at gøre en forskel for borgere med komplekse rusmiddelproblematikker, så er det måske dig, vi søger som sundhedsfaglig medarbejder til Rusmiddelrådgivningen i Horsens. Vi tilbyder et barselsvikariat på 37 timer om ugen.

I Rusmiddelrådgivningen arbejder vi målrettet med at udvikle og styrke den sundhedsfaglige indsats som en integreret del af borgernes behandlingsforløb. Vi har fokus på høj faglighed, tværfagligt samarbejde og på at skabe sammenhængende indsatser for borgere, der er afhængige af alkohol eller andre stemningsændrende rusmidler. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor faglig udvikling, samarbejde og kvalitet i opgaveløsningen er i centrum, og hvor vi samtidig har fokus på at skabe et stærkt fagligt miljø og et godt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Vores fælles opgave er at understøtte borgernes trivsel og skabe positive forandringer i deres liv med afsæt i lighed i sundhed og adgang til relevant behandling – både i Rusmiddelrådgivningen og i samarbejdet med resten af kommunen.

Dine arbejdsopgaver
Som sundhedsfaglig medarbejder får du en central rolle i både den sundhedsfaglige og den socialfaglige opgaveløsning i Rusmiddelrådgivningen. Du bliver en del af et tværfagligt team med sundhedsfaglige medarbejdere, ergoterapeut, lægefaglig konsulent og rusmiddelkonsulenter, hvor samarbejdet om borgernes samlede forløb er afgørende.
Den sundhedsfaglige opgave fylder væsentligt i stillingen og omfatter blandt andet medicinhåndtering, dosering, optælling, opfølgning og koordinering med relevante samarbejdspartnere. Som en del af udviklingen af den sundhedsfaglige indsats er vi desuden startet op med at udføre EKG og tage blodprøver i Rusmiddelrådgivningen.

Det er en ny faglighed i opgaven, som skal være med til at styrke kvaliteten, tilgængeligheden og sammenhængen i borgernes behandlingsforløb. Du vil derfor få en vigtig rolle i at bidrage til og videreudvikle denne del af indsatsen sammen med teamet. Derudover forventes du at bidrage med sundhedsfaglige vurderinger, dokumentation og faglig sparring, så kvaliteten i indsatsen fastholdes og udvikles.

Samtidig vil du indgå aktivt i teamets socialfaglige arbejde med borgere med komplekse problemstillinger. Du vil have tæt kontakt med borgerne i deres forløb og være med til at understøtte sammenhæng mellem behandling, trivsel, mestring og hverdagsliv. Stillingen kræver derfor, at du kan arbejde helhedsorienteret og se sammenhængen mellem sundhedsfaglige behov, sociale indsatser og den enkelte borgers samlede situation.

Vi forventer
  • At du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse og autorisation, enten sygeplejerske eller Social og Sundhedsassistent
  • At du har kendskab til socialområdet eller lignende samt gerne erfaring med psykiatri eller socialt udsatte mennesker
  • At du synes, at samarbejdet på social- og sundhedsområdet er noget af det vigtigste i verden
  • At du vil indgå i sparring med andre sundhedsfaglige kolleger på social- og handicapområdet
Vi tilbyder
  • Et arbejde med en høj grad af mening i arbejdet med meget udsatte borgere
  • En arbejdsplads med gode kolleger, hvor vi har fokus på konstant at arbejde med det gode arbejdsmiljø og social kapital
  • En arbejdsplads med høj faglighed og et tæt tværfagligt samarbejde
  • En arbejdsplads i forandring, men i et tempo hvor alle kan være med
  • En udfordrende og udviklende hverdag, hvor ikke to dage er ens
  • En åben og uformel omgangstone og godt humør
  • Faglig sparring og ekstern supervision
Om os
Rusmiddelrådgivningen i Horsens består af 23 medarbejdere med en bred tværfaglig sammensætning, herunder socialrådgivere, pædagoger, sundhedsfaglige medarbejdere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, psykolog, studerende og praktikanter samt en fast tilknyttet speciallægekonsulent. Fælles for os er, at vi arbejder målrettet med at støtte borgere i at opnå øget trivsel og skabe positive forandringer i deres brug af rusmidler. Vores indsats tager afsæt i lighed i sundhed, den nationale rusmiddelpolitik, evidensbaserede metoder og de kliniske nationale retningslinjer.

Vi lægger vægt på at skabe en helhedsorienteret, fagligt velfunderet og sammenhængende behandling, hvor borgerens behov er i centrum. Vi tilbyder ambulant alkohol- og stofbehandling med forskellige behandlingsformer, herunder substitutionsbehandling, individuelle samtaleforløb, gruppeforløb, online samtaler og terapeutisk døgnbehandling. Derudover samarbejder vi med Social- og Boligstyrelsen om MOVE og MOVE+.
Hos Rusmiddelrådgivningen lægger vi stor vægt på at skabe et sundt og positivt arbejdsmiljø, hvor trivsel og faglig udvikling går hånd i hånd. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø ikke kun skaber glæde og engagement hos vores medarbejdere, men også styrker kvaliteten af det arbejde, vi udfører med borgerne.

Vi arbejder aktivt med at skabe en inkluderende og støttende kultur på arbejdspladsen, hvor der er plads til at fejre succeser, men også til at lære af udfordringerne. Det betyder, at vi sammen opbygger et miljø, hvor åbenhed, respekt og samarbejde er grundlæggende værdier, og hvor vi løbende udvikler os både fagligt og som team.

Organisatorisk tilhørsforhold: Horsens Kommunes Rusmiddelrådgivning er en del af Center for Psykiatri og Socialt Udsatte og er organiseret i chefområdet Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte (HPS).
Vi arbejder strategien ”Nye veje, nye liv ” hps-vision-2023-2027-ed-a4-hfte-2.pdf (horsens.dk)

Læs mere om os på vores hjemme side: https://horsens.dk/sundhed/sundhedsfremme/stofbehandling

Samt Horsens kommunes rusmiddelpolitik
https://horsens.dk/media/qanffcnb/pixiudgave-rusmiddelpolitik_tg.pdf

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst Hvis du ønsker at vide mere om denne stilling, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jens Overgaard på 5162 7214 for yderligere information.

Ansøgningsfrist: Der er ansøgningsfrist d. 26. marts.

Ansættelsessamtaler afvikles: mandag d. 30. marts 2026
 

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk